Runningback Shane Vereen har efter længere tids venten fået kontrakt hos et NFL-hold, da han i New Orleans Saints skal kæmpe for en rolle som førstereserve bag Alvin Kamara og Mark Ingram.

New Orleans Saints har en fremragende runningbackduo i unge, eksplosive Alvin Kamara og rutinerede, brutale Mark Ingram. Men holdet forsøger stadig at forstærke dybden bag de to stjerner. 29-årige Shane Vereen er blevet hentet til, skriver NFL Networks Mike Garafolo på Twitter.

Vereen er gået lidt i glemslen siden en fin start på karrieren i New England Patriots. De seneste tre år er blevet tilbragt i New York Giants uden succes, da den ene skade efter den anden har sat Vereen tilbage. Runningbacken, hvis største kompetencer er i kastespillet, håber at kunne få sparket liv karrieren igen i New Orleans, men han skal først og fremmest kæmpe for at blive blandt de 53 mand på holdet, når grundspillet begynder i september.

Shane Vereen har grebet 221 bolde for 1.865 yards og scoret 11 touchdowns.