Mens holdene er i gang med at skære trupperne ned til sæsonstart, så har Saints fundet tid til at forlænge kontrakten med den dygtige center Max Unger.

Saints fik inden 2015 sæsonen Max Unger i traden, der sendte Jimmy Graham til Seattle. Unger var i Seattle en dygtig center i seks sæsoner, og Saints ser også ud til at være ganske tilfredse med, hvad han præsterede i sin første sæson i “The Big Easy”

Holdet og den 30-årige center er nemlig blevet enige om en 3-årig forlængelse, hvor Unger står til at tjene over $7 millioner dollars om året. Det er en lille lønforhøjelse i forhold til den nu tidligere kontrakt, der stod til at løbe ud efter 2016-sæsonen.

Unger blev draftet i anden runde af 2009-draften og er siden da blevet valgt til pro-bowl to gange og som all-pro en gang. Derudover vandt han Super Bowl med Seattle i 2013 sæsonen, da han var med til at ydmyge Denver Broncos i Super Bowl.