Køb NFL GamePass
Forside New Orleans Saints Jameis Winston donerer $50.000 til orkanofre i New Orleans

Jameis Winston donerer $50.000 til orkanofre i New Orleans

0

New Orleans Saints quarterback Jameis Winston har doneret 50.000 dollars til United Way of Southeast Louisiana for at hjælpe de mennesker i New Orleans, der blev ramt af orkanen Ida.

Jameis Winston har hjulpet Saints godt fra start med en 2-1 record, men har samtidig været utrolig aktiv i arbejdet for at hjælpe folk efter orkanen Ida.

Winston har udover de 50.000 dollars bl.a. været med til at starte en ‘Nola strong’ t-shirt kampagne, hvor alt indtægt går til World Central Kitchen, der sørger for varm mad til dem, som for alvor har brug for det i Southeast Louisiana.

Prøv NFL GamePass gratis

Sammen med holdkammeraten Cam Jordan har Winston også arrangeret, at de vil donere yderligere 1000 dollars til orkanofrene for hvert touchdown og sack, der bliver lavet af Saints i hele 2021-sæsonen. Saints er pt noteret for ni touchdowns og seks sacks.

Søndag d. 3. oktober er også første gang at Saints er tilbage i the Super Dome i 2021-sæsonen. De har dog allerede spillet én hjemmekamp, der blev afholdt i Jacksonville, da orkanen Ida gjorde det umuligt at afholde kampen i New Orleans. Derfor bliver det uden tvivl en kæmpe og emotionel fest for Saints og tilskuerne i New Orleans at se deres hold på hjemmebanen for første gang i denne sæson. Især når man tænker på alt det som byen har været igennem de seneste måneder.

New Orleans Saints tager imod New York Giants søndag.