New Orleans Saints og Drew Brees er gået på vinterferie. Quarterbacken afviser samtidig, at forlænge sin aftale som udløber næste år.
Det er sjældent man ser, at en af ligaens bedste quarterbacks kun har et år tilbage på sin kontrakt. Ikke desto mindre er det, hvad vi kan forvente at se til næste september, når 2017-sæsonen sparkes i gang.
https://twitter.com/NewOrleansRR/status/816094444957167617
”Jeg underskrev en forlængelse i sommers, så det var denne sæson og næste. Og den kontrakt har jeg planer om, at spille ud og så se, hvordan tingene ser ud næste år. Jeg tager et år af gangen nu, og det er ikke fordi jeg ikke vil binde mig – jeg vil blot fokusere på hvad der er lige foran mig. Jeg vil gøre mit bedste, til at hjælpe holdet med at vinde divisionen, og derefter Super Bowl” – Drew Brees
Drew Brees kastede for 5.208 yards i år, og kom for femte gang i karrieren over de magiske 5.000 yards. Der er kun fire spillere i hele NFLs historie som har gjort det før, og de har alle kun gjort det en enkel gang i deres karriere. De fire er Tom Brady, Peyton Manning, Matthew Stafford og Dan Marino.
https://twitter.com/MaddieBoggsXOXO/status/816096746564620293