Er han kicker eller er han cirkus-artist? New England Patriots har skrevet kontrakt med en kicker, der er kendt for sine trick-spark.

Patriots har haft en del udfordringer på kicker-positionen i år, og kan meget vel være på vej til deres femte kicker i indeværende sæson.

Navnet er Josh Gable, og i første omgang har Patriots signet ham til deres practice squad, hvor han så kan hygge sig med sine trick-spark.

Du kan se et par stykker af dem her:

https://www.youtube.com/watch?v=UlXRDpnhvqQ

Kilde: Instagram / Josh Gable

Josh Gable har endnu ikke været inde omkring NFL, men har en fortid i den hedengangne Spring League.

Patriots møder i weekenden Cincinnati Bengals i en kamp, der skal vindes, hvis de forsvarende Super Bowl mestre skal holde fast i andet-seed i AFC -halvdelen. Her er Nick Folk dog indtil videre klubbens kicker.

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu
Se også: Alle stillinger i NFLs otte divisioner

New England begyndte sæsonen med Stephen Gostkowski som kicker, men sendte ham på skadeslisten i oktober.

De hev så Mike Nugent ind, men han fik aldrig succes og blev hurtigt bedt om, at pakke sine ting igen.  

Efter Nugent kom Nick Folk til, men han blev også cuttet, da han missede Texans-kampen på grund af blindtarmsbetændelse.

I stedet hev klubben Kai Forbath ind, men han spillede kun den ene kamp, inden han blev fyret igen, og Patriots gik tilbage til Folk.

Udskiftningen på kicker-positionen er usædvanlig for Patriots. Siden 1996 har Bill Belichick kun har tre kickere før denne sæson. Adam Vinatieri, Shayne Graham og førnævnte Stephen Gostkowski. 

I år er de nu på vej til deres femte.