Rob Gronkowski og Tom Brady underholdt inden åbningskampen i baseball-sæsonen

Tom Brady viste stolt sin nyfundne Super Bowl trøje frem til en baseball-kamp, men så blev den stjålet igen!
Denne gang fik de dog hurtigt fanget forbryderen, selvom han var stor og svær at få fat i.
Det var nemlig tight end Rob Gronkowski, der nappede trøjen ud af Brady’s hænder og til stor jubel for de fremmødte fans, løb rundt med den, inden han nærmest overgav sig og lod sig tackle af Brady.
Den sjove episode fandt sted inden åbningskampen på 2017-sæsonen for det lokale baseball-hold Boston Red Sox. Der var næsten på det legendariske stadion Fenway Park udsolgt, og de 37.000 fremmødte tilskuere fik lidt ekstra underholdning, inden kampen mod Pittsburgh Pirates gik i gang.
Brady og flere holdkammerater kom ind på banen til stor hyldest, og med sig havde de såvel Super Bowl trofæer som den stjålne trøje.
Historien om Brady’s stjålne trøje har stjålet overskrifter siden Super Bowl 51, og mens Brady holdt trøjen op, så publikum kunne se den ikoniske trøje med nr. 12, stjal Gronk den. Brady jagtede ham og fik ham til sidst tacklet til stor morskab for de lokale fans.
Efterfølgende stod Brady for det traditionsrige første kast i sæsonen, og selvom det ikke ligefrem var en fastball, så viste den tidligere baseball-spiller, at højrearmen ikke har glemt, hvordan man kaster en rund bold.
Her nedenunder kan du se masser af video af det sjove optrin.


https://twitter.com/LeadingNFL/status/849003484024197121