Patriots klublegende: “Jeg er lidt chokeret”

0

NFLs transfervindue kan være ubarmhjertigt. Således fandt New England Patriots korifæet David Andrews sig lige pludselig kastet på porten.

“Jeg blev lidt chokeret” – så konkret sagde center David Andrews det, da han i sin egen podcast Quick Snap fortalte om at blive fritstillet af Patriots.

Klublegenden, der har spillet 131 kampe for Patriots og vundet to Super Bowls, er blevet fritstillet, og han indrømmede, at beslutningen kom som en overraskelse for ham.

“Jeg var klar over det kunne ske, fordi jeg kommer tilbage fra en alvorlig skulderskade, men jeg blev alligevel lidt chokeret” sagde den 32-årige center.

Patriots har haft et vildt transfervindue, hvor de har haft flere penge at gøre godt med end nogen anden klub, og klubbens nye headcoach (og ligeledes et Patriots korifæ) Mike Vrabel er gået nådesløst til værk i bestræbelserne på at skabe en konkurrencedygtig trup.

Mandag hentede klubben center Garret Bradbury, der var blevet fritstillet af Minnesota Vikings, og det kostede samtidig Andrews jobbet. Han har været i Patriots hele sin karriere, efter klubben hentede ham ind som undrafted free agent i 2015. 10 sæsoner senere er det goodbye.

“Jeg respekterer deres beslutning” sagde Andrews. “Jeg elsker stadig organisationen og lokalsamfundet. Vi (familien) er her stadig. Vi har ingen planer om at tage drastiske beslutninger lige nu – det afhænger af, hvordan tingene udvikler sig. Det er vores hjem for nu.”