Patriots henter tidligere 1. runde pick

0

New England Patriots fortsætter med at genopbygge deres offensive linje. Tirsdag hentede de center Garrett Brady.

Ifølge tv-stationen ESPN har Patriots indgået en toårig aftale med den erfarne center Garrett Bradbury. Kontrakten har en værdi på op til 12 millioner dollars, hvoraf 3,8 millioner dollars er garanteret.

Bradbury, der blev draftet i 1. runde af Minnesota Vikings i 2019, blev fritstillet af klubben mandag. Han var arbejdsløs i mindre end en dag, før Patriots hentede ham ind.

Bradbury har haft en karriere for Vikings, hvor han på ene side var holdets solide midterklods, men samtidig lavede lidt for mange fejl og tillod lidt for mange pres. Sidste sæson opgav han fire sacks og blev noteret for 36 press på 627 pass-plays (svarende til 5,7%, hans værste i karrieren og blandt de højeste på center-positionen i NFL).

Én god ting kan man sige om den den snart 30-årige center. Han er holdbar og sjældent skadet. I sine seks sæsoner for Vikings startede han alle 88 kampe, men da Vikings hentede Ryan Kelly fra Colts i sidste uge, stod det klart, at Bradburys dage i Minnesota var talte.

Patriots blandt transfervinduets mest aktive

Bradbury er blot den seneste tilføjelse, som Patriots har lavet i NFLs transfervindue, hvor de havde flere penge end nogen anden klub at rutte og derfor naturligvis har væfret særdeles aktive.

Med over 125 millioner dollars at lege med på lønloftet kom den nye headcoach og tidligere Patriots korifæ Mike Vrabel ind i en fremragende situation, hvor han kunne bygge holdet op på sin måde, samtidig med at han allerede har fremtidens quarterback på plads.

Patriots har hentet flere store navne ind og skrevet kontrakter med blandt andre defensive tackle og Super Bowl mester Milton Williams fra Eagles, cornerback Carlton Davis, edge rusher Harold Landry, linebacker Robert Spillane og tackle Morgan Moses.

Her er alle Patriots’ store free agent-signinger:

SpillerPositionKontrakt
Milton WilliamsDT4 år, 104 millioner dollars
Carlton DavisCB3 år, 54 millioner dollars
Harold LandryEDGE3 år, 43,5 millioner dollars
Robert SpillaneLB3 år, 33 millioner dollars
Morgan MosesRT3 år, 24 millioner dollars
Garrett BradburyC2 år, 12 millioner dollars
Mack HollinsWR2 år, 8,4 millioner dollars
Joshua DobbsQB2 år, 8 millioner dollars
K’Lavon ChaissonEDGE1 år, 5 millioner dollars
Marcus EppsS1 år, 4 millioner dollars

Patriots har i alt brugt 295,9 millioner dollars på disse 10 spillere og 299,8 millioner dollars på 12 spillere i free agency. De har brugt flest penge af alle hold i NFL denne offseason.

New England brugte 284 millioner dollars alene på den første dag af free agency, hvilket var 132 millioner dollars mere end noget andet hold i ligaen.