Der har længe været en debat om, hvem der i virkeligheden har haft mest indflydelse på den dominans New England Patriots har haft. Er det Brady eller Belichick? Den tidligere Patriots receiver og 2x Super Bowl mester, Danny Amendola, har nu sat mere ild under den debat med sin vurdering.

Tom Brady og Bill Belichick dominerede AFC East og resten af NFL sammen i 20 år i New England Patriots, hvor sloganet ”The Patriot Way” blev en del af det vel sagtens bedste dynasti gennem tiderne. I år var så første sæson, hvor de skulle spille på hver sit hold, her har Brady i første omgang vundet klart. Belichick og Patriots missede slutspillet i en meget rodet sæson, og Brady står foran sin tiende Super Bowl.

Så vil ”The Patriot Way” nogensinde komme til at betyde det samme igen? Og vil New England nå samme højder som med Brady i huddlen? Herunder er hvad den tidligere holdkammerat Amendola havde at sige om det:

Dog skal det siges, at Amendola generelt har været skeptisk overfor Patriots siden han forlod klubben i 2018. Han har flere gange sendt spydige bemærkninger i retningen af Bill Belichick, så det er måske ikke så overraskende at han her vælger at gå med Brady.

Spørgsmålet er, om diskussionen om, hvem der er mest ansvarlig for Patriots’ succes nogensinde bliver afklaret. Ikke desto mindre er Brady klar til sin første Super Bowl uden Belichick ved sin side. Så måske vil flere holde med Brady, hvis han vinder på søndag.