New England Patriots’ nye startende quarterback hedder Mac Jones, og det valg fik konsekvenser. Tidligere starter Cam Newton fortæller sin version af begivenhederne.

Samarbejdet mellem New England Patriots og tidligere MVP-quarterback Cam Newton stoppede inden sæsonen overhovedet gik i gang. Det skete, da klubben valgte den unge rookie, førsterundevalget fra i år, Mac Jones som holdets starter. Det førte til en fyring af Newton, der på sin egen YouTube-kanal i en samtale med sin far fortæller om begivenhederne.

Ifølge den 32-årige angrebsspiller, så slog Mac Jones ham ikke af som starter, og da holdet valgte at fyre ham, så var det af frygt for, at han skulle være et forstyrrende element for holdet internt og i medierne.

“Mac Jones slog mig ikke af. Men jeg ville have været en distraktion, da de vidste, at han skulle være starter. De vidste, hvordan det ville se ud, hvis succesen ikke kommer… Sandheden er, at Jones ville have været utilpas.”

Newton slår også fast, at Jones er en dygtig spiller og at Patriots kommer til at vinde mange kampe. Quarterbacken ifølge eget udsagn ikke bitter og fortæller som det første i videoen, at han har det godt, er ved godt mod og karrieren er ikke forbi. Han udtaler, at han ville have accepteret rollen som reserve, hvis den var blevet tilbudt, men det skete ikke grundet mediernes potentielle opfattelse af situationen ifølge Newton:

“På grund af min aura. Det er min gave og min forbandelse. Når du får Cam Newton til dit bygning, når du bringer Cam Newton til dit hold, så er folk interesserede.”

Quarterbacken startede 15 kampe for Patriots i sin første og eneste sæson for klubben. Holdet og Newton startede godt, men efter quarterbacken blev ramt af COVID-19, så blev niveauet aldrig det samme. Det blev til syv sejre og otte nederlag med ham som styrmand. Newton kastede otte touchdowns, 10 interceptions, men scorede også 12 løbetouchdowns.

COVID-19 var også et samtaleemne omkring den flamboyante spillers fyring. Nogle journalister spekulerede i, om vaccinestatus kunne have noget med beslutningen at gøre. Newton missede fem dage grundet han var tæt kontakt og ikke vaccineret. Quarterbacken selv, mener dog ikke, at det havde den store betydning for situationen

“Tror jeg, at dette ville være sket selv uden jeg var væk fra holdet i fem dage? Ærlig talt, ja. Det ville være sket. Gjorde det beslutningen lettere for dem? Ja.”

Ønsker man at se hele den 40 minutter lange video, kan det gøres på linket herunder. Her forklarer Newton sit perspektiv dybere.