Der er lagt op til et vaskeægte rivalopgør når Copenhagen Towers fredag tager imod Søllerød Gold Diggers til Friday Night Lights i National Ligaen.

Skrevet af Mikkel Overgaard Pedersen / nationalligaen.dk

Kan det nordiske mesterhold fortsætte stimen?
Copenhagen Towers var en magtfaktor i Dansk Amerikansk Fodbold sidste sæson, hvor holdet både gik ubesejret igennem National Ligaen samt Northern European Football League, som holdet derefter, med rette, kunne kalde sig for mestre af. Med seks sejre ud af seks mulige fører Copenhagen Towers suverænt National Ligaen efterfulgt af Aarhus Tigers. Foruden dette ligger holdet med en af ligaens bedste defense samt offense.

I forårssæsonen nåede de to rivaler også at brage ind i hinanden. Her blev det til ligaens mest målrige opgør, hvor kampen sluttede hele 46-70 til udeholdet fra Copenhagen Towers. Copenhagen Towers har yderligere formået at vinde de sidste fire ud af fem gange de to rivaler har været oppe imod hinanden. Copenhagen Towers virker også nærmest ustyrlige i denne sæson og ses som favoritter i hjemmekampen mod Søllerød Gold Diggers fredag aften, hvor udeholdet dog vil gøre alt for at sætte en stopper for den ubesejrede stime.

Genopstandelsens time for Gold Diggers
Søllerød Gold Diggers fik sidste sæson en anden plads efter at have spillet en flot sæson og sikret sig en plads i Mermaid Bowl. Denne sæson har dog set væsentlig anderledes ud. Blot to sejre ud af otte er det blevet til og begge er faldet mod sidstepladsen Copenhagen Tomahawks. Dette har dog været overbevisende sejre på 50-8 og 55-0. I seneste kamp mod Copenhagen Tomahawks på 55-0 viste holdet fra Søllerød da også lovende takter og tog et vigtigt skridt imod den altafgørende playoff i top seks med især et sprudlende offense.

Hvorvidt Copenhagen Towers kan fortsætte den imponerende sejrstime og forblive ubesejret eller om udeholdet fra Søllerød Gold Diggers kan genrejse sig mod sidste sæsons niveau, får vi svarene på i fredagens opgør i National Ligaen.

Der loves hårde hits og en intens stemning når disse to lokale hold møder hinanden, så mod op på Gentofte stadion og oplev noget af National Ligaens bedste football. 

Kampen bliver skudt i gang fredag d. 24. august kl. 19.00 på Gentofte Sportspark, 2820 Gentofte