Så ruller bolden igen, og i weekenden er det et jysk lokalopgør der er på programmet.

Aab 89ers vs Århus Tigers. 

Så er det tid for de to jyske hold fra Århus og Aalborg at tage hul på sæsonen 2018. Sidste år mødte de to hold hinanden i wild card, runden hvor Tigers slog 89ers 34-22, og dermed slukkede 89ers sæson. Dog er det et forstærket Tigers hold der indleder jagten et Mermaid bowl trofæ.

Tigers har i løbet af vinteren hentet to amerikanske spillere ind, RB Rickey Stevens og DL Kori Hurd. Sammenholdt med en roster, som spillede tætte kampe mod Søllerød og Vejle i løbet af sæsonen, giver det tro på at Tigers kan være med hele vejen i år. Der er flere gode spillere på Århus holdet, men skal man nævne en spiller som betyder meget for Tigers, må det være LB Timmi Rysgaard, som altid holder et højt niveau.

Aalborg spillede en middel sæson sidste år, og kom i slutspillet, hvor som sagt Tigers blev stopklods for Aalborg. Holdet har altid været kendt for at have en rigtig god holdånd, samt aldrig give op. Dog har der været enkelte individualister, som har kunne afgøre kampene, en af dem var Jens Ole Kaae Jensen der spillede både WR og CB. Ham mangler Aalborg dog, da han har valgt at tage til Tyrkiet og prøve et udlands eventyr, han vil blive savnet i det nordjyske. Aalborg skal i derfor i år, læne sig op af det stærke sammenhold, hvis sidste sæsons slutspils plads skal gentages.

Kampen på søndag vil give et indtryk af hvor højt niveau Tigers har, samt hvordan det står til i Aalborg. Dog tror jeg at Tigers vil løbe bolden mange gange, bag en offensiv linje der vil skabe store huller til Rickey Stevenson. Aalborg skal prøve at holde kampen tæt så lang tid som muligt, men til slut tror jeg at Tigers tager sæsonens første sejr.

Kampen spilles søndag kl 14 på AABs anlæg.