Så ruller bolden igen henover det danske land. I den første spillerunde, kommer klassens nye dreng, Frederikssund Oaks, på en hård opgave, ude mod de forsvarende mestre Copenhagen Towers. I den anden kamp tager Triangle Razorbacks imod Copenhagen Tomahawks.

Triangle Razorbacks vs. Copenhagen Tomahawks

Sidste år var en lang lidelse, for det tidligere storhold Triangle Razorbacks. De fleste af deres imports slog ikke til, træneren blev fyret efter forårs sæsonen og de tabte til Søllerød Golddiggers i semifinalen. Dog ser 2018 noget mere lyst ud for holdet, der er blevet hentet ny cheftræner ind, og angrebet er blevet voldsomt forstærket af den tidligere Horsens profil Niko Lester, samt amerikanske Jairus Moll samt Oliver Holmlund som er kommet tilbage.

Modsat har Tomahawks ikke gjort det store væsen af sig efter at de slog Odense Badgers 14-7 og dermed blev i nationalligaen. Tomahawks vil igen sætte deres lid til runningback Rasmus Carøe samt receiver Morten Baun, som nok skal levere touchdowns for holdet fra Valby.

Det bliver spændende at se ,om Tomahawks kan stække et Razorback angreb som tæller førnævnte receivere, men som også har Geoffrey Lewis og Magnus Kragh som RB. Jeg tror det bliver en for stor opgave for Tomahawks.

Kampen spilles på Vejle Atletikstadion lørdag kl 16.

Copenhagen Towers vs Frederikssund Oaks.

Velkommen til nationalligaen Oaks, i skal møde de danske mestre i den første kamp, på udebane!

Det bliver en hård nød at knække for oprykkerne, efter at de gjorde det flot sidste år, og slog Amager Demons 21-0 i kampen om at komme i NL. Oaks har signet en spændende spiller i Troy Porter, som skal hjælpe den offensive linje i at åbne huller, for et løbeangreb der gjorde det rigtig flot sidste år. Dog bliver det en for stor opgave over for et Towers forsvar, der ser endnu stærkere ud end sidste år.

Towers vandt som bekendt DM sidste år, og i år ser de endnu stærkere ud på begge sider af bolden. De har fået ligaens MVP fra 2017, Dayton Winn tilbage, Wynn snittede 13 yards HVER gang han løb med bolden sidste sæson! Derudover kommer WR Victor Staun tilbage fra en ankelskade, mens Jesper Hansen er kommet fra Tigers og vil spille WR/TE i et angreb der også tæller Aske Troen samt quarterback Patrick Hargett, det er en skræmmende offensiv.  På den defensive side af bolden, er et godt forsvar blevet gjort endnu bedre, med tilgangen af DT Mads Marquard samt SS Daniel Karkov.

Det bliver spændende at se hvordan Oaks klarer sig, men overmagten vil nok vise sig at være for stor og denne kamp vinder Towers sikkert.

Kampen spiller på Gentofte Stadion søndag kl 15.

Husk at du kan se begge kampe her på gulklud ved at klikke på dette link:

National Ligaen – LIVE