Have no fear – mandag får vi os et brag af en afslutning på påsken, når AaB 89ers får besøg af Aarhus Tigers i National Ligaen.

Skrevet af nationalligaen.dk / Christian Toubro

Begge hold har rigeligt at kæmpe for!
89ers får lov til at føle sige hjemme igen efter en intens og velkæmpet kamp i Vejle. Da 89ers tog til Vejle Atletik stadion for at spille mod Triangle Razorbacks i deres første kamp i sæsonen, var det som tilskuer det en udsøgt fornøjelse at overvære sådan en opvisning i klassisk amerikansk fodbold og vilje fra begge hold! Kampen sluttede 46-42 til Razorbacks, men 89ers holdt hovedet iskoldt, og fortsatte med at kæmpe, helt til sidste sekund.

Aarhus Tigers mødte Copenhagen Towers i deres seneste kamp, som sluttede 40-8 til Towers, en stærk kontrast i forhold til deres 39-0-sejr mod nyoprykkerne Odense Badgers.

Denne kamp bliver ekstra spændende, da Tigers har mistet deres quarterback til en skade, og derfor bliver det nok en storsejr igen.

Det er klart en vigtig kamp for begge hold! AaB vil gerne undgå endnu et nederlag. Især med hjemmebanefordelen i tankerne. Men det er ligeså vigtigt for Tigers at få sejren, da alle sejre tæller, og 2-1 i tabellen ser lidt bedre ud end i 1-2, og begge dele kan have stor betydning for resten af sæsonen. Nerverne for begge hold må være tilstede, men som tilskuer, neutral eller ej, har vi opskriften på en spændende kamp.

89ers’ nøgle til sejr
I forhold til scoreren er det tydeligt, at forsvaret bør være et af 89ers’ største fokuspunkter i den kommende kamp. Razorbacks har en fantastisk og lynhurtig runningback i Jeffrey Lewis, men det så alt for nemt ud for Razorbacks at løbe bolden gentagne gange, lige hvor de havde lyst til, især på ydersiden, og de scorede endda på deres allerførste angrebsserie mod AaB, hvilket kan være heart-breaking for de fleste hold. Dette vil begge hold helst undgå, når kampen starter. Aalborg var alligevel gode til at lukke hullerne på indersiden, men de er nødt til at kunne lukke og forsvare ydersiden ligeså godt, hvis de ønsker at deres forsvar kommer af banen igen. Til gengæld fik vi en fin præstation fra Aalborgs cornerbacks og safeties. De var locked-in mod Razorbacks, og deres amerikanske quarterback, Reed Gottula, skulle kæmpe for at få finde sine receivere.’ Men at kunne stoppe løbet og screens er vigtig for den næste kamp.

Jeg har ikke andet end ros til 89ers’ spekatulære angreb, som viste sig frem i deres sæsonpremiere. Hvis de kan fortsætte med at lave de eksplosive spil og holde hovedet iskoldt under pres, vil de kunne skabe store problemer for andre hold i National Ligaen og give sig selv en god chance for at være et tophold i år.

Men nu skal man også spille lidt djævlens advokat en gang i mellem, og derfor synes jeg, at Aalborgs største fokus på angrebet bliver nødt til at være deres offensive linje. Det er så utrolig vigtigt at beskytte sin quarterback og give ham både tryghed og en god chance for at aflevere bolden med fokus og kontrol.

Quarterback Alexander Bjerre gjorde det virkelig svært for Razorbacks forsvarRazorbacks lagde kolossalt pres på angrebet med deres blitz. Og selvom Alexander Bjerre befandt sig under et enormt pres, var han stadigvæk meget præcis og kalkuleret. Ingen kunne nå ham, og det virkede ikke som om, at det påvirkede ham, da det igennem kampen var klart, at han klikkede med hans receivere. 89ers’ recievere så farlige ud. De så store og hurtige ud, og så kom de bare fra alle retninger. Jacob Callesen og Kasper Kaufmann var især gode til at få hænderne sikkert på bolden, selvom de var godt dækket. Og de var gode til at slippe løs, når Bjerre var under pres. I alt fik 89ers scoret seks kaste-touchdowns, hvilket var en stor del af forklaring på, hvad der gjorde kampen så tæt. Vi forventer mere af det samme mandag.

Så længe 89ers kan få store spil ud af sine receivere, opnå balance og succes i løbespillet, få mere beskyttelse fra den offensive linje og få lukket ydersiden ned på forsvaret, så er Aalborg rigtig godt stillet til kampen.

Kampen bliver spillet den 22. april klokken 14.00 på AaB’s anlæg, Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.

Kampen live-streames
Kan du ikke komme på stadion, så live-streames kampen på zibrasport.dk, hvor Streaming Crew Vest er med live. Mikkel Guldbjerg Jensen er kommentator, og Juan Martinez er bag kameraet.

Se kampen ved at klikke her.

Tidligere indbyrdes opgør

15.04.18        89ers – Tigers                 14-39

17.09.17        Tigers – 89ers                  21-10

10.09.17        Tigers – 89ers                  21-10

21.05.16        89ers – Tigers                  30-13