Everson Griffen Fra Minnesota Vikings er parat til at skifte den lilla trøje ud og prøve lykken et andet sted.

Det kommer ikke som den store overraskelse, men ikke desto mindre står det nu fast, at Vikings defensive end Everson Griffen bruger en klausul i sin kontrakt, der annullerer de sidste tre år.

Dermed er han free agent for først gange i karrieren og skal nu teste markedet for at se, hvem der har brug for en erfaren pass rusher.

Kontraktens størrelse var en hæmsko for hans videre tilværelse i Minnesota, og derfor havde klubben med stor sandsynlighed fritstillet ham d. 19. marts, når det nye NFL-år officielt begynder.

Vikings er presset på lønloftet, hvor de både skal forhandle flere kontrakter på plads og have råd til at hive såvel rutinerede spiller ind, som skrive kontrakter med dette års rookies, der kommer til via draften og som free agents.

Safety Anthony Harris skal have en gigantisk lønforhøjelse, hvis han skal blive i klubben, og de to cornerbacks Trae Waynes og Mackensie Alexander står også til kontraktforlængelser. Xavier Rhodes ligner en færdig mand i Vikings, mens nosetackle Linval Joseph også potentielt kan blive fritstillet for at spare på lønloftet.

Ved at fristille Griffen frigiver Vikings omkring 13 millioner dollars på lønloftet. Han lukker dog ikke helt døren, for at parterne stadig kan blive enige om en forlængelse:

“Jeg vil gerne Viking resten af livet” sagde Griffen dagen efter Vikings tabte til San Francisco 49ers i slutspillet. “Jeg ved, at det er en forretning, så nu må vi se, når tiden nærmer sig”.

Den nu 32-årige Griffen blev valgt af Vikings i 4. runde af 2010 draften. Han havde 8 sacks sidste år og 74,5 sacks for Vikings i karrieren. I klubregi er det kun overgået af legenderne John Randle (114) og Chris Doleman (96,5), og Jared Allen (85,5).