Los Angeles Rams og Aaron Donald er blevet enige om en ny kontrakt, der gør ham til den bedst betalte forsvarsspiller i ligaen.

Los Angeles Rams har givet All-Pro defensive tackle Aaron Donald en massiv lønforhøjelse, som en del af en omstruktureret kontrakt, der vil gøre superstjernen til den bedst betalte ikke-quarterback i NFL.

Det er reelt en tre-årig aftale, selvom aftalen officielt lyder på fem. De to sidste år sat ind for at sprede hans løn ud over flere år på lønloftet.

Aaron Donald havde af flere ombæringer flirtet eller nærmest truet med at gå pension, men som de siger over there: “Money Talks!”

Den 31-årige forsvarsspiller får 95 millioner dollars de næste tre år, heraf 35 millioner årligt i 2022 og 2023. Det er den største kontrakt for en forsvarsspiller nogensinde og pt. har kun syv quarterbacks en højere løn.

Lønforhøjelsen er betragtelig taget i betragtning af, at Donald spillede sin Super Bowl sæson i 2021 for 14,3 millioner dollars og ikke havde nogen garanteret løn tilbage i den seks-årige aftale, han underskrev i 2018.

Han er tre gange blevet kåret til Defensive Player of the Year, og har været i Pro Bowl i alle sine otte sæsoner i NFL. Han er også valgt til first team All-Pro i syv af sine otte år i ligaen.