Los Angeles Chargers-tight end Hunter Henry er klar til at spille efter en korsbåndsskade, når Chargers gæster Ravens i Wild Card-runden af slutspillet. Det beretter ESPN’s Adam Schefter.

Los Angeles Chargers sluttede grundspillet med 12 sejre i 16 kampe, hvilket er den anden-bedste record i AFC. Desværre for Chargers endte divisionsrivalerne fra Kansas City Chiefs også 12-4, men med den indbyrdes fordel. Derfor vandt Chiefs divisionen og første-seed i konferencen, mens Philip Rivers og co. står over for en vanskelig første runde-kamp i slutspillet i Baltimore.

På den positive side kan Chargers glæde sig over at blive forstærket på angrebet, meddeler ESPN’s Adam Shefter. Tight end Hunter Henry, der rev det forreste korsbånd over i sit ene knæ i maj, er nemlig klar til at gøre comeback mod Ravens.

Hunter Henry har trænet med holdet i nogle uger, og hans genoptræning er angiveligt forløbet fuldstændig perfekt. Det er dog stadig et lyncomeback, som den dygtige tight end ser ud til at gøre. Efter en korsbåndsskade tager det normalt otte til ni måneder at komme tilbage i fuldt vedgør, men Henry er tilsyneladende klar igen efter lidt over syv måneder.

Chargers har også godt nye i forbindelse med runningback Melvin Gordon, der humpede fra banen i fjerde quarter af kampen mod Broncos. Ifølge Schefter forventes han også at spille mod Ravens.