Philip Rivers står foran et kontraktudløb til Marts, og ifølge Fox Sports reporter, Jay Glazer, så er Chargers ikke interesseret i at forlænge med den 38-årige quarterback.

2019 blev ikke den sæson, som Chargers havde håbet på ovenpå en god 2018-sæson, og det kunne se ud til, at der sker markante ændringer forud for den kommende sæson.

Chargers’ startende quarterback gennem 14 sæsoner, Philip Rivers, har kontraktudløb til marts, når det nye ligaår starter, og ifølge Fox Sports’ NFL-reporter Jay Glazer, så er holdet ikke interesseret i at forlænge med quarterbacken.

Den 38-årige quarterback er for nyligt flyttet tilbage til Florida fra sit mangeårige hjem i San Diego, men ville for lidt over en uge siden ikke kommentere på, hvad det betyder for hans football-fremtid.

Der har været rygter om interesse i Rivers fra Tampa Bay Buccaneers, hvor Jameis Winston ligeledes har kontraktudløb. Hvor og hvorvidt Rivers fortsætter karrieren finder vi dog formentlig først ud af, når free agency rammer d. 18. marts.