Los Angeles Chargers røg ud af slutspillet i Wild Card runden, og det blev den sidste kamp for offensiv koordinator Joe Lombardi.

Mens der har været mange spekulationer, om headcoach Brandon Staley ville få silkesnoren efter lørdagens gigantiske kollaps mod Jaguars, så lader det til at han får at beholde jobbet, mens to andre coaches er blevet fyret.

Tirsdag eftermiddag dansk tid meddelte klubben, at de har fyret offensiv koordinator Joe Lombardi og quarterbacktræner Shane Day.

Chargers var inden sæsonen udset som en outsider til Super Bowl, men skader og tåbelige nederlag betød, at de kun var 6-6 efter 12 kampe. Succes i december og januar betød at de sluttede grundspillet 10-7 og sikrede sig den første playoff-plads i Justin Herbert æraen.

I lørdags løb han på banen sammen med resten af Chargers-mandskabet i Jacksonville, men efter en føring på 27-0 gik det helt galt, og Chargers tabte kampen med 31-30.

I grundspilet rangerede Chargers som nr. 30 ud NFLs 32 klubber med blot 89,6 yards løb pr. kamp ​​og rangerede som nr. 17 i red zone effektivitet, hvor de kun scorede touchdown på 54,1% af deres boldbesiddelser indenfor 20-yard linjen.

Lombardi og Day, som også havde titlen som koordinator for pasningsspil, var blandt de første trænere, der blev hyret af Staley, da han blev udnævnt til cheftræner i 2021.

Joe Lombardi er i øvrigt barnebarn af Vince Lombardi, der var træner for Green Bay Packers, og som Super Bowl trofæet er opkaldt efter.