Chargers’ defensive tackle, Corey Liuget, blev i fredags suspenderet for brug af præstationsfremmende stoffer.

Holdet fra Los Angeles må dermed undvære den stærke forsvarsspiller i sæsonens første fjerdedel.

Chargers har siden udsendt en udtalelse fra Liuget:

“Jeg lavede en fejl og tager fuldt ansvar. Som en del af mit træningsprogram stolede jeg på én, der ikke havde så meget kendskab til NFL’s politik om præstationsfremmende stoffer. Som spillere bliver vi hele tiden fortalt, at NFL holder dig ansvarlig for alt, hvad du putter i din krop. Selv hvis du tager det ved et uheld, så er skylden din. Det er ret lige til. Du hører det og tænker ‘Det bliver ikke mig, det kan slet ikke ske for mig.’ Men her står jeg, suspenderet i fire kamp. Og det er min skyld.”

“Jeg vil gerne undskylde til vores fans, min familie og hele Chargers-organisationen. Jeg hader, at jeg ikke kan være ude på banen for mine holdkommerater til at starte sæsonen, men jeg vil gøre det en positiv ting. Når de kalder mit nummer, så kan du regne med, at jeg er klar til at tage det kald,” afslutter Corey Liuget.

Chargers må nu sætte deres lid til de to studs på ydersiden, Joey Bosa og Melvin Ingram, i sæsonens første kampe.