Med 35 sekunder tilbage af kampen scorede Tennessee Titans touchdown og kunne udligne til 20-20 med et ekstra point. Mike Vrabel besluttede dog at gå efter sejren med en 2 point conversion, men det mislykkedes.
Chargers har reelt ikke spillet med et hjemmebanepublikum i ryggen i over 5 år, men fra begyndelsen af kampen larmede de mange neutrale på et udsolgt Wembley voldsomt for at hjælpe holdet til succes mod Titans i London. Titans marcherede dog langsomt nedad banen, men efter en lang angrebsserie måtte de nøjes med et field goal.
En lang serie behøvede Chargers ikke, da Philip Rivers på første angrebsspil fandt Tyrell Williams dybt for 75 yards. I sidste uge ramte Rivers også Williams tre gange dybt, så det kan man vist godt kalde en god tendens. 
Herefter blev Titans stoppet på tre og ud, hvorfor Desmond King, der har gjort det godt som returner, siden han fik jobbet på fuld tid for få uger siden, fik chancen, og King returnerede bolden ned til 13-yardlinjen langs venstre sidelinje. Returneringen blev dog kaldt tilbage på grund af en blokering i ryggen fra Justin Jackson. Begge hold fik scoret field goals på de næste serier.
I andet quarter stablede Titans en imponerende angrebsserie sammen, og den varede i over ni minutter, inden Marcus Mariota fik battet sit kast mod endzone, hvor Chargers-linebackeren Denzel Perryman interceptede bolden.
I anden halvleg spildte Philip Rivers ikke chancen for at gå dybt og på tredje spil fandt han en helt fri Mike Williams, der kunne jogge de sidste yards til et 55yard touchdown, da Logan Ryan og safetien begge kiggede på en rute længere fremme i banen, mens ingen fulgte med Williams. Titansangrebet svarede dog fint igen med et touchdown efter en fin serie, som Derrick Henry kunne afslutte med et kort løb, så Chargersføringen igen skrumpede til 17-13. På dette tidspunkt var det tydeligt, at de neutrale tilskuere havde glemt, hvilket hold der var hjemmehold, og pludselig optrådte publikum som et hjemmepublikum for Titans – formentlig i håb om at få en spændende afslutning på kampen. 
Og en spændende og dramatisk afslutning fik de.
Efter et par punts kom Chargers efter en lang serie på Titans’ 10yardlinje på anden down og 6. Først blev en bold kastet på et designet spil til Virgil Green i bagenden af endzone, men han var pakket ind af to spillere og chanceløs i situationen.
Keenan Allen eksploderede derefter i vrede efter tredje down, der heller ikke blev kastet i hans retning og som faldt incomplete mod Mike Williams. Først rev Allen hjelmen af og et øjeblik var jeg sikker på, at han ville tyre hjelmen ud til publikum. Derefter gik han bag end zone og råbte og skreg hele vejen til sidelinjen, hvor han faldt til to i et par sekunder, men kun indtil han så holdets offensive koordinator, Ken. Det endte med, at head coach Anthony Lynn måtte holde ham tilbage for at Allen ikke skulle gå direkte op i hovedet på Ken Whisenhunt.
Chargers scorede et field goal, mens Titans-kickeren Ryan Sucoop missede et voldsomt vigtigt 51-yard field goal på den næste serie.
På kampens sidste reelle drive brugte især Dion Lewis og Tajee Sharpe til at nærme sig endzone, inden Marcus Mariota kunne kaste bolden til Luke Stocker på en potentielt kampafgørende fjerde down og 1, der kun endte med at være en fjerde down, fordi replaydommerne omstødte, at Mariota nåede i endzone på spillet inden. Nu skulle bolden bare sparkes ind til en udligning til 20-20, men Mike Vrabel valgte modigt (og rigtigt, red.) at gå efter sejren i stedet for at lade kampen gå i overtid.
På forsøget for de to point kunne Marcus Mariota dog ikke finde en åben mand og kampen var ovre – eller det troede hovedparten af Wembleys tilskuere, indtil de opdagede et par gule klude ligge i endzone nær Chargerscornerbacken Casey Hayward, der havde holdt en spiller.
Derfor fik Titans endnu en chance, denne gang fra 1yardlinjen i stedet for fra 2yardlinjen, hvor forsøget normalt fortages fra. Det lykkedes dog ikke for Titans, og så kunne noget af stadion bryde ud i jubel, mens det meste af stadion mest af alt kunne glæde sig over at have været vidende til en voldsomt spændende kamp i London på en relativt lun efterårsdag.
