Den 29-årige tight end har fået en treårig forlængelse til en værdi af 21 millioner dollar

Jack Doyle har været en vigtig del af Colts’ angreb, siden han i 2016-sæsonen erobrede sin startplads. Og han kommer tilsyneladende til at være en vigtig del af angrebet i den overskuelige fremtid.

Doyle har netop underskrevet en treårig forlængelse med Indianapolis, der holder ham i klubben til og med 2022-sæsonen. Doyle vil på daværende tidspunkt være 33 år gammel.

Doyle har grebet 201 bolde for 1.896 yards og 15 touchdowns siden han i brød ud i 2016-sæsonen. Vigtigst af alt har han blot tabt to bolde denne sæson, efter en perfekt sæson med ingen tabte bolde i 2018-sæsonen. Dertil er han en lederskikkelse på angrebet.