Indianapolis Colts og Margus Hunt er blevet enige om en toårig kontrakt. Hunt var ellers på vej mod det åbne marked, men nu har Colts altså sikret sig Hunt til og med 2020-sæsonen. Kontrakten har en grundværdi på $9 millioner

Indianapolis Colts gav i 2017 Margus Hunt chancen for at bevise sit værd ved at give den defensive linjemand en toårig kontrakt med en værdi på $4.1 millioner.

Den beslutning har organisationen været så tilfreds med, at de har givet den 31-årige linjemand en mere end dobbelt så stor toårig kontrakt, til en værdi af $9 millioner. Hunt kan tjene yderligere $1 million, hvis han opnår en række delmål.

Hunt har startede blot fem kampe i sin første sæson hos Colts, men blev fast mand da Matt Eberflus kom til som defensiv koordinator. Han spillede i 2018 69% af Colts’ defensive snaps og stod for 30 tacklinger og fem sacks. Han fremtvang også en enkelt fumble.