Årets deadline for at skrive langtidskontrakter med de spillere der fik placeret et franchise tag på sig er udløbet. Det skete uden en forlængelse til safety Eric Berry.

Eric Berry er blevet et ikon for Kansas City Chiefs. Ikke nok med han altid har været yderst talentfuld, så viste han umenneskelig styrke i sidste sæson, hvor han var blandt ligaens bedste safeties. Det selvom han året før var ramt af kræft.

De fleste havde også håbet, og nogen også forventet, at Kansas City Chiefs og Eric Berry ville nå at blive enige om en langtidskontrakt inden deadlinen. Det viste sig altså nu ikke at ske, og dermed skal Berry spille på sit et årige tag i 2016.

No deal between Eric Berry and the Chiefs: a failure on both sides. https://t.co/NGfUA8WfCK

— Sam Mellinger (@mellinger) 15. juli 2016

”Desværre formåede vi ikke at blive enige med Erics repræsentanter før dagens deadline. Det selvom begge lejre ville have foretrukket et andet udfald. Eric er dog professional og en fantastisk football-spiller, og vi ved at han fortsat vil være en leder på holdet. Vi ser frem til at fortsætte forhandlingerne og blive enige om en aftale når næste års vindue åbner op for, at vi må forhandle igen” udtaler Chiefs’ general manager John Dorsey.

With no long-term deal for Eric Berry, Chiefs face dilemma in 2017 https://t.co/dTRavhhGaJ

— ESPN NFL Nation (@ESPN_NFLNation) 15. juli 2016

Under det et årige franchise tag vil Eric Berry tjene $11 millioner.