Første udkast til en ny overenskomst er blevet godkendt af NFLs 32 klubejere. Den har siden trukket sig en del opmærksomhed ved at indeholde tiltag om at udvide NFL-grundspillet og slutspillet. Men hvad er det i virkeligheden for nogle ændringer som ejerne ønsker? Er en udvidelse af grundspillet en god ide? Hvad kan det have af konsekvenser? Og hvordan skal vi som fans forholde os?

Forhandlingerne om den nye overenskomst er i skrivende stund i fuld gang. Bolden er lige nu hos spillerforeningen. Spillerforeningen er splittet internt, og har nu valgt, at forslaget skal afgøres ved en demokratisk afstemning. Der er endnu ikke afsat en dato for denne afstemning, men spillerforeningens udgangspunkt har op til forhandlingerne været at skaffe spillerne en større del af den samlede økonomiske kage.

Her er nogle af de hovedpunkter man blandt andet skal stemme om:

Hovedpunkterne i den nye overenskomst:

  • Et udvidet grundspil fra 16 til 17 kampe (tidligst 2021)
  • Et udvidet slutspil med 14 deltagende hold i stedet for 12. Dette vil resultere i seks wildcard-kampe, og kun det et hold fra hver conference vil kunne optjene en bye-week. (allerede i 2020).
  • Tre preseason kampe frem for fire.
  • Spillernes økonomiske andel vil blive hævet fra 47% til 48,5%

Når man læser hovedpunkterne dukker der en masse spørgsmål op. Spørgsmål som: hvorfor lige præcis 17 kampe? Hvad vil der nu ske med historiske sammenligninger af statistiker? Vil én grundspilskamp mere betyde flere skader? Vil ejerne ikke bare tjene endnu flere penge, end de i forvejen gør? Og er det fair, at spillerne ønsker en større del af den økonomiske kage?

Det er dilemmaet om spillernes sikkerhed kontra ejernes ønske om at tjene flere penge, som kan blive det springende punkt. Det kan fra et moralsk synspunkt virke oplagt at tage parti med holdninger, der sætter spillernes ve og vel først, men kan vi som fans overhovedet have moralske skrupler på spillernes vegne? Er vores job ikke bare at klappe i hænderne og betale ved kasse ét? 

17 kampe – et skævt tal

Der er ingen vej uden om, at 17 kampe er et underligt tal. Det springer unægteligt i øjnene, at man fra ejernes side ønsker et ulige antal kampe. Det åbner op for nye spørgsmål som: Hvad der skal ske med den ekstra kamp der nu er til rådighed? Skal kampen spilles på neutral grund?

Udvider man kun grundspillet med én kamp, bliver man selvsagt nødt til at holde fast i de nuværende seks divisionskampe, men bliver den sidste kamp på året så lavet til rivalkamp for tværs af konferencer? Eller skal alle hold nu spille én kamp på international grund? 

Spørgsmålet er, om de 17 kampe ikke bare, er et redskab for at nå et andet mål. Nemlig udvidelse af af grundspillet til 18 kampe.

Det er ikke kun 17 kampe. De (ejerne) siger kun 17 for at kunne nå op på 18. Det betyder to chancer mere for spillerne til at sætte kroppe og helbred på spil.

Richard Sherman – San Francisco 49ers cornerback

San Francisco 49ers cornerback Richard Sherman udtalte til reportere under Super Bowl-ugen, at han mener, at ejerne kun ønsker 17 kampe, som et forhandlingsudgangspunkt for at nå deres virkelige mål på 18 kampe. Og ja, der har tidligere været snak om, at ejerne ønskede en udvidelse til 18 grundspilskampe. Det ville i sidste ende også give mest mening, da det ville gøre op for en masse logistiske problemer, og man kunne f.eks. give holdene flere interne divisionskampe. Noget der i den grad ville sætte sit præg på NFL som produkt. Derfor kan 17 kampe sagtens være et springbræt til en yderligere udvidelse.

Flere kampe, nye statistikker – er historien på spil?

Elsker du statistiker, og frygter du at en udvidelse af grundspillet og slutspillet, vil besværliggøre historiske sammenhænge? Så må du nok se i øjnene, at det er en reel frygt du bærer rundt på. Hvis spillerne får lov til at spille én eller to grundspilskampe mere om året, så vil det unægteligt blive nemmere at slå rekorder fra før udvidelsen.

Men nu er det ikke første gang, at NFL har udvidet sit kampprogram. Det er faktisk sket tre gange i ligaens levetid. Senest i 1978 hvor man gik fra 14 grundspilskampe til 16.

Man kan også spørge sig selv, om spillet i sidste ende ikke har udviklet sig så meget alligevel, at det at sammenligne statistikker fra forskellige årtier, i forvejen er som at sammenligne pærer og bananer? Man kan selvfølgelig bruge de ældre statistikker, som et grundlag der viser hvordan spillet har udviklet sig, men at måle spillere mod hinanden vil stadig være en svær opgave, som i forvejen kræver nuancer og forbehold. 

Penge over helbred eller helbred over penge?

Der er ingen tvivl om at det springende punkt omhandler spillernes sikkerhed. Sherman udtalte yderligere under Super Bowl-ugen at “ejerne kun foregiver at de bekymrer sig om spillerne sikkerhed”. Og det lader til at være den evige hæmsko hos NFL.

Ejerne, og vel også mange fans, ønsker et så godt og moderne produkt som muligt, men det vil unægteligt kræve mere af spillernes fysik og psyke. Man kan dog argumentere for, at det er den præmis man skriver under på som spiller i NFL. Du siger ja til en stor løncheck mod at underholde fans med en risiko for mulige skader på din krop. Pengene er incitamentet i NFL, så, så længe at pengene følger med, så bør den præmis vel ikke være ændret?

Og her opstår endnu interessant konflikt. Man skal nemlig forstå, at der er en dualitet internt mellem spillerne også. For mens at store og etablerede stjerner ikke synes, at lidt ekstra penge er nok til udsætte dem selv for mere fare, så findes der mange spillere hvis NFL-karriere ikke kommer videre end deres første kontrakt. Det er spillere som vil udnytte deres indtjeningsmuligheder, men også de muligheder som potentielt flere skader, og dermed minutter, vil kunne give dem. 

Som hvem er det reelt der kan føle sig truet? Ja men det er vel netop etablerede stjerner eller aldrende spillere, som meget hurtigt kan blive ramt af “next man up”-princippet.  

Bliver slutspillet en mindre eksklusiv klub?

Det siger sig selv, at en udvidelse af slutspillet vil det gøre det nemmere for flere hold at komme i slutspillet. Og ja, der er en større sandsynlighed for, at man vil kunne opleve wildcard-kampe, som på papiret virker ude af proportioner. Om det kommer til at gøre en reel forskel for, hvem der kommer i Super bowl, er sværere at spå om. Det er dog værd at holde fast i, at det er sjældent at wildcard hold når hele vejen til den store kamp. Til gengæld vil der kunne opstå større overraskelser i wildcard-runden, og måske kan vi se frem til endnu mere football om lørdagen?

Man kan diskutere om værdien af et 1.seed bliver mere værdifuldt med en udvidelse, men i sidste ende vil udvidelsen betyde mere slutspilsfootball, samt plads til flere oplevelser og overraskelser hvor “any given sunday”-princippet virkelig kommer til sin ret.

Bliver produktet bedre?

Får vi så alt-i-alt et bedre produkt?

Fra et underholdningsperspektiv kan en begyndende udfasning af preseason virke favorabel. Lad os se det i øjnene, preseason er bare ikke sexet. Der kan opstå skader på et ligegyldigt grundlag, mange stjerner bliver alligevel holdt ude, NFL tager sæsonpriser for billetterne til kampene og mange af trænerne vægter alligevel træningen højt i forvejen.

Hvad så med udvidelsen? Udover, at det konkrete forslag med 17 kampe er et skævt og underligt antal kampe, så er jeg personligt ikke så skræmt af, hvad en udvidelse vil gøre ved det historiske perspektiv. Forandring kan være svær, men der er også en naturlighed i at spillet og ligaen udvikler sig med tiden. NFL har gjort det før, og vi har også set lignede udviklinger i andre amerikanske ligaer som f.eks NBA. 

Der hvor det store dilemma opstår er altså ved moralen og spørgsmålet om spillernes sikkerhed. Der er langt om længe kommet mere fokus på spillernes sikkerhed på banen, og der bliver brugt store summer penge på at forske og forbedre udstyr, der skal sikre at spillerne kan slippe igennem deres karriere med så få mén som muligt. Derfor runger en grundspilsudvidelse, fra en moralsk synsvinkel, lidt hult. og det står i skarp kontrast til andre principper, hvor man ellers tager spillernes sikkerhed seriøst. 

Som den eneste amerikanske sportsgren kan en NFL-kamp ende uafgjort, og man har valgt, kun at kun spille ti minutters overtid, fordi at man ikke vil anstrenge spillernes kroppe mere end nødvendigt. Så der opstår klart en moralsk konflikt når man fra ejernes side ønsker at presse citronen yderligere.

På papiret bør vi som fans få mere reel underholdning, men man kan diskutere, om man skaber et bedre produkt, hvis vi kommer til at opleve flere skader til startere. For vi vil vel i virkeligheden se de bedste spillere på banen hele tiden? Det er nok bare en anerkendelse vi som fans må nå til. Hvis vi ønsker mere reel football, jamen så vil det enten betyde markante regelændringer, der f.eks lægger et loft på hvor meget spillerne må spille i løbet sæsonen, eller flere minutter til startere, som derved har en forøget chance for at blive skadet.  

Moralske skrupler – Hvor står vi som fans?

Som NFL-fan vil man for evigt skulle forholde sig til den dualitet der er i produktet. Man kan nære nok så meget kærlighed til sporten, spillerne og ligaen, men man skal huske på, at man gang på gang vil blive mindet om, at der er én ting der gælder overalt når man snakker NFL. Nemlig at ligaen først og fremmest er en forretning. En milliardforretning.

Og uden at anklage alt for meget, så er det sjældent at milliardforretninger og moral altid går hånd i hånd. Det er ikke dermed sagt at NFL ikke laver gode og menneskelige tiltag, for det gør de. De er eksempler hvor de udnytter deres talerør, men tilgengæld ser vi også hårde og kontante udmeldinger, når det gælder muligheden for økonomisk vækst eller beskyttelse af indtjeningen.

Hvis ikke man allerede har gjort det, så må man nå til den anerkendelse, at tiltag som “Play 60”, velgørenhed, donationer, oplysningsreklamer m.m også indeholder en dualitet. For udover at sætte opmærksomhed, og hjælpe i de konkrete situationer, så er de også redskaber, der kan være med til at dække over beslutninger, som man ikke kan tale højt om.

NFL vil i sidste ende, altid gøre hvad der bedst for deres produkts indtjeningsmuligheder, og i takt med at vores forbrugsvaner teknologiske muligheder ændrer sig, så stiger kravene til hvad vi som forbrugere ønsker af produktet. Unikke oplevelser med mere action og alt sammen gerne på flere skærme samtidigt og gerne hele året rundt.

Det bliver altså svært som fan, at totalt frasige ansvaret for, at man alene ved sit engagement i forvejen støtter en liga og et spil, der producerer underholdning i verdensklasse, men som i takt med stigenede forventninger og succes, også kommer til at kræve flere fysiske og psykiske anstrengelser for spillerne.

Der er selvfølgelig ingen tvang i NFL, og det klassiske modargument vil være, at spillerne også bliver betalt store summer for deres bedrifter. Og det er der, vi rammer hovedet på sømmet. Det store grundlag for at NFL kan fungere, er at spillerne går på banen, og det gør de fordi, at der er penge og succes i vente. Det er incitamentet for, at spillerne vil sætte liv og lemmer på spil. Så når spillerne ønsker en større del af “finanskagen”, virker det kun fair i forhold den øgede risiko og succes en udvidelse ved bringe med sig. Det må være selve præmissen ved NFL at de to ting går hånd i hånd.

Så, så længe spillerne bliver betalt, får vi vel næppe ondt i hænderne af at skulle klappe til et par kampe mere?

Hvis du ønsker at læse mere om overenskomstforhandlingerne kan du klikke her.