Den berygtede og excentriske wide receiver, Antonio Brown, stopper sin football-karriere, det alluderer han på sin Twitter-profil.

Den ofte kryptiske Brown, der ellers har pønset på et NFL-comeback, efter at have blevet fyret af Oakland Raiders og New England Patriots i 2019-sæsonen, lader nu til at have annonceret sit karrierestop fra NFL – for tredje gang. Risikoen er større end den mulige gevinst, siger Brown, og takker alle dem, der har været med ham på hans vej. Hvorvidt han hentyder til COVID-19 eller sin hovedskadeshistorik vides ikke. Kritikere vil måske påstå, at Brown forsøger at få det faktum, at han stadigvæk ikke har sikret sig en kontrakt til at ligne hans egen beslutning.

Under alle omstændigheder var sandsynligheden for at se Brown uniformere sig i NFL i 2020 spinkel. Foruden den store mængde karaktermæssige og professionelle bekymringer et hold måtte have ift. at ansætte Brown, er han fortsat under NFL-efterforskning for en række hændelser, heriblandt to voldtægtsanklager – der kunne reslutere i en suspendering.

Bliver dette gang et endegyldigt farvel til Antonio Brown i NFL-regi, siger football-verdenen farvel til en af de dygtigere wide receivere nogensinde. Diskussionerne om hvorvidt Brown bør få optagelse i Pro Football Hall of Fame vil formentlig være mange. Det et blevet til 841 grebne bolde for 11.253 yards og 75 touchdowns, hvilket har båret fem All Pro-selektioner af sig.