Det hele handler om at være foran når kampen fløjtes af, og det gjorde sig i den grad gældende for Titans der skulle bruge et stort comeback i 2. halvleg mod Jets for at sikre sig sejren på 26-22.

Det lignede langt hen af vejen en kamp som Jets skulle ende med at vinde da de mødte Titans. Forsvaret spillede en bundsolid kamp langt det meste af tiden, og havde ikke tilladt Titans at konvertere en 3rd down i hele kampen. Men på en 3rd down til allersidst i kampen lykkedes det endelig Marcus Mariota at bryde forbandelsen, da han ramte Corey Davis i endzone på hvad der endte med at blive det kampafgørende spil.

En ting der især var hvor udisciplinerede Jets var i forhold til penalties. Hele 11 af slagsen fik de raget til sig der kostede sammenlagt 96 yards. Især på Titans’ sidste angrebsserie havde Jets ellers flere gange krammet på Titans, men dumme penalties og personlige fejl kom til at koste dem kampen i sidste ende.

For Titans var det dog bekymrende at se hvor let Jets egentlig havde ved at løbe bolden imod dem. Samtidig må man sige, at godt nok endte Marcus Mariota med 282 yards, men Titans’ angreb er virkelig meget afhængig af at få nogle store spil til at lykkedes på deres angreb, og har problemer med at flytte bolden kontinuerligt. Et af de store spil de dog lykkedes med var denne lækre dybe bold til Taywan Taylor.

https://twitter.com/schrayguy/status/1069376241524969472

Med sejren er Titans stadig med i kampen om at komme i slutspillet, og de møder Jaguars på på torsdag. Dem kan de starte pænt med at takke for at de slog Colts, hvilket gør at de nu ligesom Titans selv er 6-6.