Gode quarterback-præstationer da Titans slog Browns

0

Cleveland Browns på besøg hos Tennessee Titans var ikke søndagens mest sexede kamp, men det blæste de to hold på og leverede et spændende opgør. Til sidst vandt Titans 28-26.

Det var især de to unge quarterbacks, der gjorde kampen god. Både Titans’ Marcus Mariota (17/24, 284 yards, 3 TDs, INT, 64 løbeyards) og Browns’ rookie Cody Kessler (26/41, 336 yards, 2 TDs) var imponerende, og det var ikke forventet på forhånd. Dagens kamp var nemlig et opgør mellem ligaens anden og femtebedste løbeangreb.

Første havleg:

Det blev Mariota og Titans der slog først. Første angrebsserie blev en vellykket en af slagsen, og efter 9 spil havde Mariota kastet dagens første touchdown. Receiver Rishard Matthews greb scoringen.

https://twitter.com/HighlightHub/status/787704553101746176

Første gang Titans fik bolden i anden quarter, konverterede de også den til scoring. Kun 4 spil brugte Titans, før Mariota havde kastet en dyb bold til Kendall Wright, der greb og rullede ind til touchdown. Browns havde sat to field goals på tavlen i første quarter, så touchdownet til Wright bragte Titans foran 14-6.

Browns nåede dog i end-zone lige før pausen. De overtog bolden på egen 6-yard linje, og så ledte Kessler ellers angrebet på en imponerede serie. 10 spil senere havde han ramt Terrelle Pryor for dagens første touchdown. 14-13 til værterne ved pausen.

Anden halvleg:

Der var bare noget over Titans og første angrebsserier i hver quarter. De kopierede trenden fra første og anden quarter, da de fik bolden efter pausen. Denne gang var det dog ikke Mariota der stod for scoringen, men derimod runningback DeMarco Murray. Han løb ind fra 3 yards ude, sæsonens sjette touchdown.

Så blev det fjerde quarter, og søreme om ikke kampbilledet fortsatte. Da Titans fik bolden første gang, må alle på stadion havde forventet touchdown, og dét var hvad de leverede. Titans var begyndt at ”malke klokken”, og det gjorde de fornemt. 12 spil tog angrebsserien, der også brændte 7 minutter af klokken. Browns var derfor bagud 28-13, da de fik bolden tilbage med 6:43 tilbage af kampen.

Browns og Kessler havde nu meget travlt, men de kunne ikke levere de store spil der var krævet for at lave hurtige scoringer. De svarede dog igen med en scoring, men angrebsserien forløb over 13 spil, der brændte 4:36 af klokken. Touchdownet var en kopi af det første, da Kessler ramte Pryor endnu engang. Efter touchdownet forsøgte Browns med et 2-point forsøg, det mislykkedes dog.

Med 2:05 tilbage og bagud 28-19 leverede Browns et vellykket onside-kick. De havde dog stadig super travlt, men de leverede endnu et touchdown. 9 spil brugte Kessler, og så løb Duke Johnson op gennem midten til scoring og 28-26 reducering. Det havde dog igen taget for lang tid med scoringen, så med kun 27 sekunder tilbage, var Browns nødt til at forsøge endnu et onside-kick. Dét mislykkedes, og så kunne Titans fejre en sejr.

Sejren bringer Titans på 3-3, og de får besøg af Indianapolis Colts næste weekend.
Nederlaget bringer Browns på 0-6, og de skal til Cincinnati næste weekend.

Statistikkerne:

Det blev altså ikke en kamp for holdenens runningbacks. Hverken Isaiah Crowell (9 løb, 14 yards) eller DeMarco Murray (21 løb, 65 yards, TD) havde imponerende kampe. Det havde receiver Kendall Wright til gengæld (8 grebne bolde, 133 yards, TD). For Browns var bedste receiver som sædvanlig Terrelle Pryor (9 grebne bolde, 75 yards, 2 TDs).