Ryan Fitzpatrick var tæt på at føre Buccaneers til et vildt comeback mod Bengals, da han erstattede en forfærdeligt spillende Jameis Winston. Bengals vandt dog 37-34.

Cincinnati Bengals skulle søndag aften forsøge at finde tilbage på sejrssporet, da Tampa Bay Buccaneers var på besøg.

Kampen blev en særdeles underholdende en af slagsen med en bænkning af Jameis Winston, et fremragende indhop af Ryan Fitzpatrick og et kampvindende field goal af Bengals’ Randy Bullock, der afværgede Bucs’ flotte comeback og gav tigrene en sejr på 37-34.

Winston spillede en horribel kamp med fire interceptions. Den sidste endte med pick six og en føring på 34-16 til Bengals i slutningen af tredje quarter, hvilket resulterede i en bænkning af quarterbacken.

Derfor kom Ryan Fitzpatrick i aktion, og han spillede så godt, at han har svært ved at forstå, hvordan Winston er førstevalget. I sin begrænsede tid på banen kastede Fitzpatrick for 194 yards samt to touchdowns og førte Bucs til 18 point og en udligning til 34-34.

Cincinnati afværgede dog den potentielle katastrofe ved at sætte en super angrebsserie sammen, så kicker Randy Bullock kunne vinde kampen med et 44-yard field goal.

Runningback Joe Mixon og wide receiver Tyler Boyd var hjemmeholdets helt store spiller med samlet 276 yards og 3 touchdowns, mens Andy Dalton spillede en tæt på fejlfri kamp.

Set over hele kampen burde Buccaneers have vundet, da de flyttede bolden hele 576 yards, men Winstons dumme turnovers kostede virkeligt dyrt.

Bengals er nu 5-3, mens Buccaneers er 3-4.

Væsentlige stats

Bengals
Andy Dalton 21/34 for 280 yards, 2 TD’s
Joe Mixon 21 løb for 123 yards, 2 TD’s
Tyler Boyd 9 grebne bode for 138 yards, 1 TD

Buccaneers
Jameis Winston 18/35 for 276 yards, 1 TD, 4 INT’s
Ryan Fitzpatrick 11/15 for 194 yards, 2 TD’s
Peyton Barber 19 løb for 85 yards, 1 TD
Mike Evans 6 grebne bolde for 179 yards, 1 TD
DeSean Jackson 3 grebne bolde for 68 yards, 1 TD