Trods hjemmebanefordel, tidlig føring, massiv dominans målt på antallet af yards, måtte Arizona Cardinals vente til 3 sekunder før tid, før de sikrede sig sejren i nattens opgør mod divisionsrivalen, San Francisco 49ers. 23-20 endte kampen.

Første halvleg

Det var hjemmeholdet der først satte point på tavlen. De kom i slutningen af første quarter, da Carson Palmer kastede dagens første touchdown. Det greb stjernerunningback, David Johnson. Scoringen kom efter en forsigtig åbning, for holdene prøvede hinanden lidt af, men også efter dagens første turnover af Cardinals. Den stod receiver JJ Nelson for, da han fumblede efter en hård tackling af Keith Reaser.

Den næste scoring stod Cardinals og David Johnson også for. Efter 49ers havde fumblet et punt, og cornerback Jimmie Ward var blevet dømt for en dyr ’defensive pass interference’, stod Cardinals på 49ers’ 18-yard linje. Herfra løb Johnson i end-zone, og så var hjemmeholdet foran 14-0.

Det lugtede tidligt af en sikker hjemmesejr, men 49ers og Colin Kaepernick svarede hurtigt tilbage. En effektiv angrebsserie på kun 6 spil endte med 7 point, da Kaepernick kastede dagens eneste touchdown. Efter at være rullet ud til højre, kastede Kaepernick dybt i end-zone. Her stod Jeremy Kerley fuldstændig fri, og så var der reduceret.

Holdene var nu blevet varme, og inden pausen satte de 3 field på tavlen – Cardinals og Chandler Catanzaro ramte fra 39 og 19 yards, mens 49ers og Phil Dawson ramte fra 49 yards. Stillingen ved pausen var altså 20-10 til værterne fra Arizona.

Anden halvleg

At spillerne fra Cardinals troede kampen var ovre skal være usagt, men tredje quarter blev en grim omgang for Cardinals’ angreb. Mange fejl og turnover kom bragte 49ers tilbage i kampen. Første turnover kom på Cardinals’ første angrebsserie, da Carson Palmer fumblede. Han blev sacket af Eli Harold på 49ers 16-yard linje, og den løse bold var DeForest Buckner først over.

Den turnover brugte 49ers til endnu et field goal, denne gang fra 53 yards.

Det blev dog ikke den eneste turnover 49ers kreerede i tredje quarter. Den næste stod Palmer også bag, da han kastede dagens første interception. Han prøvede at ramme JJ Nelson, som egentligt havde hænderne på bolden. Han kunne dog ikke hive den ind, og i stedet ”skubbede” han bolden videre – og den greb safety Eric Reid.

Dagens fjerde, og sidste, turnover af Arizona Cardinals kom i slutningen af fjerde quarter. Foran 20-13 skulle de egentligt bare bruge tiden, men i stedet for at løbe tid af klokken, kastede Palmer en dum interception. Den stod linebacker Gerald Hodges bag, og så stod 49ers med bolden på egen 43-yard linje. Derfra brugte de 7 spil, og så havde Kaepernick udlignet til 20-20. Stående med en 3. down og 2 på 4-yard linjen løb han selv i end-zone.

Med 1:51 lugtede det nu af overtid, men det fik vi ikke. Carson var, modsat resten af anden halvleg, effektiv og konsekvent, og så flyttede angrebet bolden godt. De nåede hele 12 spil, og til sidst stod de på 16-yard linjen. Herfra afgjorde Catanzaro kampen, og så vandt Cardinals 23-20.

Sejren kan vise sig afgørende for Cardinals, i kampen om slutspilsdeltagelse. De er nu 4-4-1 og de er igen helt med i kampen om wild cards. Afhængig af nattens kamp mellem Seahawks og Patriots, kan Cardinals dog være 2 sejre efter i divisionen. De møder næste uge kriseramte Minnesota Vikings, i en kamp der kan vise sig afgørende for fordeling af wild cards.

Nederlaget bringer San Francisco 49ers på 1-8, og de har nu tabt 8 kampe i træk. De får næste søndag besøg af New England Patriots.