New England Patriots var længe i problemer mod Cincinnati Bengals, men et stort safety-spil af Dont’a Hightower ændrede momentum i Patriots’ favør, og så afgjorde Tom Brady kampen til en sejr på 35-17.

For første gang i ni måneder spillede Tom Brady hjemme på Gillette Stadium, da New England Patriots tog imod Cincinnati Bengals. Gæsterne var 2-3 inden opgøret, mens værterne havde vundet fire af de første fem kampe.

Bengals drillede Patriots i de første 35 minutter, mens så tog New England fat på både angrebet og forsvaret og kørte en sikker sejr på 35-17 hjem.

Midt i tredje quarter førte Cincinnati rent faktisk med 14-10 og havde bolden, mens så slap Patriots-linebacker Dont’a Hightower igennem og sackede Andy Dalton i endzone for en safety. Dermed var føringen blot på to point. 14-12.

Brady og Co. marcherede derefter ned ad banen, hvor Brady fandt sit favorit-mål Rob Gronkowski for et touchdown og en føring på 19-14. Gronk satte personlig-rekord for flest receiving yards i en enkelt kamp med 162 yards.

Patriots satte sig på resten af kampen, og der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet. I slutfasen fandt Brady først James White for runningbackens andet touchdown i kampen og med blot et minut tilbage scorede LeGarrette Blount til slutresultatet.

Tom Brady ramte på 29 af 35 kast for 376 yards og tre touchdowns. Undervejs rundede han også 5.000 completions. I det meste af første halvleg havde Bengals ellers fat i den lange ende. Forsvaret pressede Brady konstant, og Andy Dalton spillede rigtig godt. Men i slutfasen gik luften ud af ham sammen med restens af Bengals-holdet, og så viste hjemmeholdet klassen.

Patriots er nu 5-1 for sæsonen, mens Cincinnati er 2-4.

1 KOMMENTAR

  1. Du glemte vidst at dommerne IGEN gjorde en forskel i kampen, hvor der gentagne gange blev dømt til Patriots fordel. Ikke så mærkeligt at Bengals mistede pusten til sidst 🙁 Synes den Facemask de blev dømt for sidst i 4 quarter var den grel! For det var tydeligt at Edelman havde fat i Bengals spillerens hjelm. Dertil blev Bengals dømt for langt flere holdings end Pats på trods af at de også stod for en del spil, hvor der blev holdt lige lovligt meget fast i deres modspillere! Arrgghh!