Andrew Luck og wide receiver TY Hilton var umulige at stoppe i dagens opgør, og sammen med et veloplagt forsvar cruisede Indianapolis Colts til en 38-3 sejr over Titans.

Opgøret mellem de to divisionsrivaler lignede på forhånd et af rundens mest interessante opgør. Tennessee Titans har et af ligaens absolut bedste forsvar, mens Colts over den seneste måneds tid har haft et af de mest effektive og scorende angreb. Indianapolis har på mirakuløs vis fået løst problemerne på den offensive linje, så holdet har haft et velfungerende løbeangreb og stjernequarterback Andrew Luck har rent faktisk haft tid i lommen.

Luck var inden opgøret ikke blevet sacket de seneste fire kampe, og Titans var aldrig rigtigt i nærheden i dag. Efter en fremragende præstation mod New England Patriots i sidste uge, skar Andrew Luck og resten af offensive gennem Titans-forsvaret som en varm kniv skærer gennem smør. På trods af, at Titans inden kampen var blandt de ti bedste hold til at stoppe både løbet og kastet, så havde Colts ingen problemer med at flytte bolden.

Holdets nye cheftræner Frank Reich har med sine kreative spilkald fået det maksimale ud af Andrew Luck, og den tendens fortsatte under dette opgør.

Video: Se TY Hilton danse sig til touchdown

Desværre for udebaneholdet fra Tennessee, så det endnu værre ud for angrebet. Marcus Mariota måtte udgå af kampen med an albueskade sent i andet quarter, men selv med den normalt startende quarterback på banen, kunne Titans intet stille op.

Colts har på ingen måde et godt forsvar, men de dominerede i alle spillets facetter mod Titans, der så helt fortabt ud. Indianapolis endte med et par interceptions og hele fem sacks. Derudover lukkede de totalt ned for løbespillet og tillod først et touchdown, da der var under to minutter tilbage af kampen og de var foran 38-3. 

Statistikker

Indianapolis Colts
Andrew Luck: 23/29 for 297 yards, 3 touchdowns
TY Hilton: 9 Grebne bolde for 155 yards, 2 touchdowns
Darius Leonard: 5 tacklinger, 1 sack, 1 interception

Tennessee Titans
Marcus Mariota 10/13 for 85 yards, 1 interception
Derrick Henry: 9 løb for 46 yards
Tajae Sharp: 5 grebne bolde for 37 yards, 1 touchdown

1 KOMMENTAR

  1. 38-10 sejr, ikke 38-3 😉 husk lige at se kampene færdige inden i skriver jeres referater 😉

Comments are closed.