NFLs kampprogram byder på nogle vanvittigt fede torsdagskampe i år.

Da NFL i 2006 indførte én kamp om ugen, der skulle spilles torsdag i prime time, faldt det ikke i god jord.

Spillerne syntes, at der var for kort tid mellem søndagens kamp og torsdagens opgør, og mange af kampene var lidt ligegyldige, da NFL hellere ville have de gode opgør søndag eller mandag.

Men Thursday Night Football har vokset sig stor og stærk, og kampprogrammet for 2020 indeholder en stribe fede kampe fra vigtige divisionsopgør til revanchekampe til historiske battles.

Som sædvanlig spiller alle 32 klubber én torsdagskamp, men Chiefs og Ravens har to, mens Detroit Lions og Washington Redskins kun har en torsdagskamp i forbindelse med Thanksgiving.

Thursday Night Football kampprogram 2020

Spilleuge 1: Kansas City Chiefs – Houston Texans
Super Bowl mestrene åbner sæsonen mod det hold, de slog ud af playoffs, efter de var bagud 24-0. Har Texans bedre held dene gang?

Spilleuge 2: Cleveland Browns – Cincinnati Bengals
Det klassiske opgør mellem de to Ohio-klubber, men nu med to unge nr. 1 picks på quarterback i form af Baker Mayfield og Joe Burrow.

Spilleuge 3: Jacksonville Jaguars – Miami Dolphins
Et rent Florida-opgør, hvor to af ligaens nye posterboys mødes. The Magic Moustache Gardner Minshew mod the Boy Wonder Tua Tagavailoa

Spilleuge 4: New York Jets – Denver Broncos
To af de store outsidere i AFC-halvdelen mødes i et opgør, hvor vi også får et par unge stjerner på banen. Lad os ikke håbe Sam Darnold ser spøgelser mod Denvers forsvar

Spilleuge 5: Chicago BearsTampa Bay Buccaneers
Tom Brady er kommet til Tampa, og dermed får de ikke færre end fem kampe i prime-time i år. Torsdag i spilleuge 5 mod Bears på udebane er den første.

Spilleuge 6: Buffalo Bills – Kansas City Chiefs
Bills er klar til at overtage tronen i AFC East, men hvordan klarer forsvaret sig, når Patrick Mahomes og hans luftshow kommer til byen?

Spilleuge 7: Philadelphia Eagles – New York Giants
Et klassisk arvefjendeopgør i NFC East. Cowboys er favorit i divisionen, men både Eagles og Giants ser spændende ud på papiret.

Spilleuge 8: Carolina Panthers – Atlanta Falcons
Cam Newton er væk, og i stedet er Teddy Bridgewater quarterback for Panthers. De møder Atlanta Falcons, der har fået ny runningback i form af Todd Gurley.

Spilleuge 9: San Francisco 49ers – Green Bay Packers
Wauw. Sikke et brag. Samme hold. Samme sted. En rematch af NFC championship-kampen, hvor 49ers kørte Packers over. Får A-Rod og co. revanche?

Spilleuge 10: Tennessee Titans – Indianapolis Colts
AFC South virker helt åben, og både Titans og Colts håber at vinde divisionen og spille sig i playoffs. En sejr her er vigtig i de bestræbelser.

Spilleuge 11: Seattle Seahawks – Arizona Cardinals
Endnu et divisionsopgør og denne gang i NFC West. To af ligaens mest impulsive quarterbacks krydser klinger, når Seahawks med Russell Wilson tager imod Cardinals og Kyler Murray.

Spilleuge 12: Pittsburgh Steelers – Baltimore Ravens
Den tredje kamp på Thanksgiving Thursday er et ægte AFC North divisionsbrag. Tidligere på dagen tørner Lions og Texans sammen, og Cowboys tager imod Redskins.

Spilleuge 13: Baltimore Ravens – Dallas Cowboys
Ravens spiller to torsdage i træk. Kan de fortsætte det flotte spil fra 2019? Og er Cowboys på vej mod endnu et storhold? Det er svar, vi får på denne torsdag i november.  

Spilleuge 14: Los Angles Rams – New England Patriots
De Brady-løse Patriots tager på en miniferie på vestkysten, når de først skal spille mod Chargers på det nye SoFi Stadium i LA og fire dage senere møder Rams samme sted – altså hvis der spilles NFL football i LA i år.

Spilleuge 15: Las Vegas Raiders – Los Angeles Chargers
Et af de helt store arvefjendeopgør på vestkysten bliver nu i nye omgivelse, når Raiders for første gang tager imod Chargers på deres nye stadion i Las Vegas.

Spilleuge 16: New Orleans Saints – Minnesota Vikings
Ok, så dette er faktisk ikke en torsdag, men fredag d. 25. december (natten til lørdag), og det er en re-match fra slutspillet i januar, hvor Vikings vandt i overtid samme sted.

Spilleuge 17:
Sidste uge af grundspillet, og der spilles udelukkende kampe om søndagen.  

Se også: Her er kampprogrammet for alle 32 klubber
Se også: De 10 største kampe i 2020-sæsonen
Se også: Must-see-tv: Én kamp hver søndag, du SKAL se