NFLs gave til dig. Football hele julen!

0

Julen kommer til at stå i NFL’s tegn. Aldrig har der været så meget ovalbold i dit fjernsyn på så kort tid.

Glem alt om familiehygge og gløgg med tante Oda. Altså med mindre hun er NFL-fan. For julen 2026 kommer til at gå over i historien, når vi taler NFL.

Fra fredag d. 19. december til og med tirsdag d. 29. december er dit fjernsyn simpelthen proppet med NFL.

Og har du NFL Gamepass, kan du se det hele live, forskudt eller morgenen efter i et 40-minutters sammendrag.

Fredag d. 18. december

Ja, egentlig er det jo en torsdagskamp, men med kickoff natten til fredag, når Los Angeles Chargers og San Francisco 49ers krydsre klinger i et rent Californien-opgør og samtidig er det den første kamp mellem Jim Harbaughs nuværende hold og sit tidligere.

Lørdag d. 19. december

De to seneste Super Bowl mestre Philadelphia Eagles og Seattle Seahawks mødes i en kamp, der har et nogenlunde overkommeligt kickoff-tidspunkt kl. 23 dansk tid lørdag. Det kunne sagtens være en forsmag på en playoff-kamp måske endda en NFC-finale.

Søndag d. 20. december

Der er fuldt program søndag naturligvis med 13 kampe, hvor den mest spændende kamp lige nu ser ud til at blive opgøret mellem Buffalo Bills og Chicago Bears eller arvefjendeopgøret mellem Baltimore Ravens og Pittsburgh Steelers.

Mandag d. 21. december

Natten til mandag er der rent NFC North opgør, når Minnesota Vikings tager imod Detroit Lions. Den kamp kan du stå op og se forskudt mandag morgen, inden du gør klar til juleferien.

Tirsdag d. 22. december

Monday Night kampen i 15. spillerunde er braget mellem Kansas City Chiefs og New England Patriots. Det er de seneste to sæsoners tabere fra Super Bowl, der mødes og forhåbentlig får vi en spændende kamp, der måske afgør førsteseed i AFC-halvdelen.

Fredag d. 25. december, 1. juledag

Du skal ikke glemme julen og i år har NFL faktisk valgt at holde helt fri d. 23. december og også d. 24. december dansk tid, så der kan familien nyde dit selskab, inden det går løs igen første og anden juledag. Er du natteravn mødes Philadelphia Eagles og Houston Texans faktisk d. 24. om natten, og ellers kan du tage den forskudt første juledag om morgenen.

Og så følger der ellers en vild aften/nat. NFL har ganske enkelt tre fabelagtige kampe på programmet:
Chicago Bears – Green Bay Packers kl. 19:00
Denver Broncos – Buffalo Bills kl. 22:30
Seattle Seahawks – Los Angeles Rams kl. 02:15

Lørdag d. 26. december

Hvis du ikke holder til en all-nighter med NFL, så kan du efter en god nats søvn stå op, lave en kop kaffe og så sætte dig til rette i soafen til et Game in 40 sammendrag af nattens NFC West brag mellem Seattle Seahawks og Los Angeles Rams, der jo også er en rematch af NFC-finalen fra i år.

Søndag d. 27. december

Søndag er naturligvis fuldt program for 16. spillerunde og umiddelbart virker den mest spændende kamp som Kansas City Chiefs mod San Francisco 49ers, der er en rematch af både Super Bowl 54 og 58.

Mandag d. 28. december

Natten til mandag mødes Dallas Cowboys og Jacksonville Jaguars. Selvom det er en kamp på tværs af konferencer, er det en vigtig kamp for begge hold, der kan være med til at skaffe en slutspilsplads. Du kan tage kampen forskudt med NFL Gamepass.

Tirsdag d. 29. december

Den sidste kamp i 16. spillerunde stå mellem Detroit Lions og New York Giants. Der er kickoff mandag nat, men du kan tage kampen tidligt om morgenen tirsdag inden du måske skal på arbejde med mindre du har lang juleferie.

NFL og Gul klud ønsker God jul…