Jacksonville Jaguars har ikke tænkt sig lade forsvarsstjernen Yannick Ngakoue blive free agent. I følge ESPN’s Adam Schefter vil de benytte deres franchise tag på pass rusheren.

Jacksonville Jaguars’ dygtige pass rusher har flere gange signaleret, at han gerne vil videre fra Jacksonville Jaguars, men det ser ikke ud til, at Jaguars vil lade ham gå uden videre.

I følge ESPN’s Adam Schefter vil Jaguars bruge deres franchise tag på pass rusheren inden franchise tag-deadlinen, som er d. 12. marts. Det vil koste i omegnen af 19 millioner dollar.

Læs også: Her er kandidaterne til et franchise tag i 2020

Ved at bruge franchise tagget holder Jaguars Ngakoue fra at blive free agent om to uger, når free agency begynder, og han kan derfor ikke frit vælge sit nye hold. I stedet betyder franchise tagget, at Jaguars giver ham en etårig aftale, og kun de kan forhandle med ham om en langsigtet kontrakt. De kan dog vælge at trade ham væk, hvilket Ngakoue øjensynligt håber på.

24-årige Yannick Ngakoue, der har leveret 37,5 sacks over de sidste fire år, har nemlig ikke interesse i at forlænge med Jaguars, og han har på Twitter skrevet, at han ønsker at fortsætte sin karriere andetsteds.