Indianapolis Colts har måske NFL’s bedste linje, og de har de sikret en forlængelse med den centrale spiller Ryan Kelly. Centeren får en fireårig forlængelse med en værdi på op mod 50 millioner dollar.

Den offensive linje hos Indianapolis Colts har etableret sig som ligaens måske bedste linje, og nu har holdet sørget for at sikre sig en af de stærke spillere for fremtiden.

Center Ryan Kelly er blevet enig med Colts om en fireårig kontraktforlængelse til en værdi på op med 50 millioner doller. I følge ESPN’s Adam Schefter har kontrakten 34 millioner dollar i garanterede.

Ryan Kelly blev valgt i første runde af af 2016-draften, og han var starter fra første dag i Indianapolis. I alt er det blevet til 51 kampe på fire sæsoner, og efter lidt skadesplagede 2017 og 2018-sæsoner spillede Kelly en god sæson i 2019 uden skader.

Med Kelly under kontrakt flere år endnu har Colts nu hele deres offensive linje under kontrakt til og med 2021. Udover Kelly har holdet den stærke venstre side med Anthony Castonzo og Quenton Nelson samt en højreside med tålelige Mark Glowinski og solide Braden Smith.