Efter endnu en skade til Tyrod Taylor, har Houston Texans udnævnt den 23-årige rookie quarterback, Davis Mills, til starter resten af 2021-sæsonen.

Med den uheldige Tyrod Taylor på holdkortet draftede Houston Texans Davis Mills i 2021-draftens tredjerunde. Det var dog ikke planen, han skulle spille i år, men flere skader til Taylor, har imidlertid resulteret i rigeligt med spilletid til Mills.

Stanford-produktet gjorde sig positivt bemærket i sin anden start, hvor han overraskede ved at klare sig flot mod den største rookie-knuser, Bill Bilichick. Her kastede han tre touchdowns, 312 yards og ingen interceptions. Det har dog ikke været lutter success for Mills, der i sine seks første starter er 0-6, og i fire af dem scorede Texans under 10 point. På trods af det svingende spil, undgår han selv at blive skadesramt, har Mills altså udsigter til at starte hele 11 kampe i sin rookie-sæson.

I Mills’ forsvar, så er Houston-angrebet ikke ligefrem spækket med talent, og hans arbejdsbetingelser må vurderes at være blandt de sværeste i NFL. Det kan derfor være svært at vurdere, hvor god en spiller, Mills i virkeligheden er. Uanset hvor godt han end måtte spille resten af sæsonen, er det dog svært ikke at forestille sig, at Houston drafter en quarterback med sit høje førsterundevalg i den kommende draft. Mills må derfor nok nyde sine dage som starter, mens han kan.

Næste opgave for Texans om Mills bliver formsvage Seattle Seahawks, der gæster Houston søndag den 12. december kl. 19.00, dansk tid.