Danske Hjalte Froholdt præsterede rigtig solidt ved sidste års NFL Scouting Combine. Her kan du gense og nyde hans flotte indsats i de forskellige øvelser ved 2019-udgaven af det store udstillingsvindue i Indianapolis.

Mange unge og håbefulde football-spillere viser sig i disse og de kommende dage frem ved det dårlige NFL Scouting Combine i Indianapolis, hvor atleternes fysiske formåen og spilintelligens testes på alle mulige måder.

Danske Hjalte Froholdt var sidste år af en del af draft-cirkusset, da han arbejdede hårdt for at gøre et så indtryk som muligt over for de 32 NFL-hold. Og den nuværende Patriots-spiller efterlod et stærkt aftryk i nærmest alt, som han deltog i. Vi har samlet det bedste fra Froholdts præstation i dette tilbageblik.

Læs også: Steven Nielsen: Den næste NFL-dansker

Froholdt lagde ud med bænkpres, hvor han skulle bænkpresse 225 pund (102 kg) så mange gange som muligt. Her nåede danskeren op på flotte 31 gentagelser, hvilket var femtebedst blandt de 57 offensive linjefolk, der var til årets combine. Drafteksperten Tony Pauline, der var til stede, roste i et tweet danskerens styrke.

Hjalte Froholdts allermest imponerende præstationer var i to meget essentielle øvelser for offensive linjefolk, nemlig 3-kegleløbet og 20 yards-pendulløbet, hvor eksplosivitet og evnen til at skifte retning i høj fart testes. Det er vigtigt på de små områder, som offensive linjemænd opererer i. I de to øvelser var danskeren helt i toppen blandt de offensive linjefolk ved combine.

Læs også: Combine-optakt: Store forventninger til disse spillere

I 3-kegleløbet satte Froholdt en tid på 7,51 sekunder, hvilket var femtebedst af alle offensive linjefolk ved combine sidste år. Ved 20 yards-pendulløbet løb han en tid på 4,54 sekunder, hvilket var syvendebedst blandt alle offensive linjefolk. Begge tider placerede ham et godt stykke over den gennemsnitlige offensive linjemand i NFL.

Udover de fysiske test gennemgik danskeren en del positionsøvelser, hvor øvelserne forsøgte at imitere kampsituationer eller skulle teste spillerens evner til at bevæge sig. I kan se flere af de øvelser herunder, og især Hjaltes ‘mirror’-øvelse fik roser fra den tidligere Browns-tackle Joe Thomas.

Herunder kan du se to af de andre positionsøvelser, som danskeren også klarede fornuftigt.

Hjalte Froholdt blev – som du kan se på nedenstående tweet – vurderet til at have haft en formidabel combine målt på hans atletiske evner som offensiv linjemand.

Froholdt gjorde det også okay i den hyppigt omtalte 40 yards-sprint, som han tilbagelagde på 5,20 sekunder. En disciplin, der ikke er specielt vigtig for offensive linjefolk.