Det er blevet tid til, at de kommende NFL-spillere skal vise sig frem på banen i Indianapolis. Her får du en liste med spillere, der er store forventninger til, når det kommer til de atletiske øvelser.

Det er combine-uge, og det betyder for mange fans et første syn på de kommende NFL-stjerner, når de går gennem NFL’s tests. Der er altid nogle, som stjæler overskrifterne med strålende præstationer. Her får du en række navne på spillere, som kunne levere god tal i øvelserne.

Runningbacks

Jonathan Taylor, Wisconsin
Et af de store navne på runningback i år er Jonathan Taylor, og jeg glæder mig meget til at se, hvor gode tal, han kan præstere. Han er en tungere runningback, men virker stadig utroligt atletisk. Han kan nok ikke levere helt samme tal som Saquon Barkley, men det ville ikke overraske mig, hvis han præsterer bedst, når man tager højde for vægt.

JK Dobbins, Ohio State
Dobbins er et af de andre store navne på runningback, og noget af det mest imponerende ved ham er hans rullende hofter. Han skifter retning virkelig imponerende, og han har rigtig god short area quickness. Hans tal i agility-øvelserne, hvor man skal skifte retning så effektivt som muligt kunne blive rigtig gode.

Hvem er den hurtigste runningback?
Fart er langt fra den vigtigste egenskab hos en runningback, men 40 yard dashen er stadig mytisk, og det bliver interessant at se, hvem der snupper titlen som den hurtigste runningback i år. Anthony McFarland Jr. (Maryland), Salvon Ahmed (Washington), LaMycal Hasty (Baylor) og Levante Bellamy (Western Michigan) er nogle bud på titlen som den hurtigste runningback i år.

Wide receiver

De hurtige wide receivere
Fart er vigtigere på wide receiver end runningback, og der er altid et par wide receivere, der brænder banen af. For et par år siden slog John Ross rekorden på 40 yard dash, men der er i år et par reelle kandidat til at slå den rekord. En af dem er Henry Ruggs fra Alabama, der er umanerlig hurtig. Han har har en chance for at levere en virkelig stor uge i Indianapolis. Udover Ruggs er der et par andre hurtige receivere, der kan levere gode tider. Det inkluderer navne som Jalen Reagor (TCU), K.J. Hamler (Penn State), Brandon Aiyuk (Arizona State) og Marquez Callaway (Tennessee).

Denzel Mims, Baylor
Hvis vi skal finde en mand, som kunne levere rigtig pæne tal, selvom han er lidt større, så er Denzel Mims et godt bud. Han er cirka 190cm høj, hvilket er en del mere end de hurtige typer nævnt ovenover, men han kunne stadig levere en rigtig pæn tid på 40 yarderen, mens hans vertical og broad jumps også snildt kunne være rigtig gode.

Tight ends

Brycen Hopkins, Purdue
Der er nok ikke en superatlet på tight end, som vi så med Noah Fant sidste år, men Brycen Hopkins kunne godt præstere godt. Især i hans jumps er forventningerne pæne, og hvis han kan supplere det med over middel tider i løbeøvelserne, så er han et godt bud på årets bedste atlet på tight end.

Harrison Bryant, Florida Atlantic, og Hunter Bryant, Washington
Jeg ved ikke helt, om jeg tror, at de vil brænde banen af, men der bør være gode forudsætninger for, at de to gange Bryant kan levere gode tal især i løbeøvelserne. De er begge lidt mindre end typiske tight ends, men har så også bedre mobilitet end gennemsnittet. Især i agility-øvelserne tror jeg lidt på Harrison Bryant.

Offensive tackle

Tristan Wirfs, Iowa
Der er mange gode tackles i årets draft, og flere af dem bør kunne gøre det godt til combine. Mange har store forventninger til Tristan Wirfs, der længe har været hypet for sine bevægelsesevner og enorme styrke i vægtlokalet. Vi forventer altså lidt i bench press, mens han også bør kunne gøre det godt på især agility-øvelserne, som er vigtige for offensive linjefolk.

Mekhi Becton, Louisville
Jeg forventer ikke nogle vilde tal fra Mekhi Becton, men han er i den grad værd at holde øje med alligevel. Manden er et kæmpe menneske, og han er egentlig ret let på tå, når han spiller. At se ham gå gennem øvelserne bliver bare sjovt at se, også selvom han potentielt kunne levere nogle dårlige tal i nogle øvelser.

Ezra Cleveland, Boise State
Ikke mange snakker om Ezra Cleveland på nuværende tidspunkt, men han kunne godt gå i anden runde, og jeg har en mavefornemmelse, der siger mig, at combine kunne være en af grundene. Hvis der er en mand, der kunne levere nogle vilde tal lidt ud af det blå, så er mine penge på Cleveland.

Indvendig offensiv linje

Cesar Ruiz, Michigan
Jeg er ret usikker på de atletiske evner hos mange af årets indvendige offensive linjefolk, men Cesar Ruiz fra Michigan har en chance for at levere nogle gode tal. Han har nogle balance-problemer på tape, og det kan nogle gange været et dårligt tegn for agilty-øvelserne, men det kan også bare være, fordi han teknisk ikke er udviklet.

Defensive tackle

Derrick Brown, Auburn
Lidt ligesom med Becton, så har jeg taget Brown med, ikke fordi jeg forventer nogle rekorder, men fordi han er et kæmpe menneske, der bevæger sig overraskende godt. Jeg ved ikke, om det sker, men Brown har en chance for at levere en Dontari Poe-agtig combine, hvor han på trods af en del vægt virkelig imponerer.

Neville Gallimore, Oklahoma
Fra Derrick Brown går vi til en noget anden type i form af Neville Gallimore fra Oklahoma. Canadieren er virkelig eksplosiv, og der går rygter om, at han kunne levere en super tid på 40 yard dash. Gallimore har gode chancer for at være øverst på tavlen for defensive tackles i mange øvelser.

Javon Kinlaw, South Carolina
En sidste defensive tackle, som bør levere nogle gode ting, er Javon Kinlaw, der er en lang og eksplosiv defensive tackle. Jeg tror ikke, at han kan levere en 40 yard dash på højde med Gallimore, men hans 10 yard split kunne være rigtig imponerende for en mand på to meter.

EDGE rushere

De eksplosive og fleksible pass rushere
EDGE er nok den position, hvor Combine-præstationerne i øvelserne er allervigtigst. Langt de fleste gode pass rushere i NFL er gode atleter, og især evnerne i 3-cone øvelsen, der viser evner til at skifte retning og runde hjørner med et lavt tyngdepunkt er vigtige for EDGE-spillere. Hvis man skal udpege tre spillere, som jeg forventer meget af, når det gælder eksplosivitet (10 yard split, jumps), så er det K’Lavon Chaisson (LSU), Julian Okwara (Notre Dame) og Terrell Lewis (Alabama). Jeg tror egentlig, at Okwara er den bedste atlet af de tre, men det er ikke sikkert, at han deltager, da han brækkede benet i november og måske venter til sin pro day om en måneds tid med at lave øvelser.

Hvis man skal komme med et par bud på mindre profilerede pass rushere, som kunne overraske og levere gode tal, så ville jeg pege på Jabari Zuniga (Florida), Josh Uche (Michigan) og Darrell Taylor (Tennessee).

Linebacker

Isaiah Simmons, Clemson
En af de spillere, jeg forventer får allermest omtale til combine, er Isaiah Simmons. Han er en super unik spiller, der fik spilletid både som safety, cornerback, linebacker og pass rusher i college. En af grundene til, at han kunne spille alle de positioner, var, at han har imponerende fart og bevægelsesevner, selvom han er en ret høj spiller. Der er enorme forventninger til hans fart og jumps.

Kenneth Murray, Oklahoma, og Parick Queen, LSU
Der er et par andre linebackere, der kunne gå i første runde, og især Kenneth Murray fra Oklahoma og Patrick Queen fra LSU kunne levere nogle gode tal. Hvor gode de bliver, og hvem af de to, der præsterer bedst, tør jeg ikke spå om, men det kunne være afgørende for, hvem af de to der bliver valgt først.

Akeem Davis-Gaither, Appalachian State
En linebacker, som kan tage et spring fra en af de midterste runder op til måske anden runde, er er Akeem Davis-Gaither. Han spillede på det lidt mindre college Appalachian State, men han ser virkelig eksplosiv ud, og han kunne godt levere nogle fremragende tal.

Cornerback

C.J. Henderson, Florida
Der er ret mange cornerbacks, som kunne levere pæne tal, men jeg har valgt et par stykker, som jeg har ekstra store forventninger til. C.J. Henderson har nogle mentale blundere i kampene, men hans fart og super flydende bevægelser er ikke til at tage fejl af. Selvom han egentlig har fin størrelse, kunne han løbe rigtig hurtigt og levere god tal i agility-øvelserne.

Troy Pride, Notre Dame
Et lidt mindre profileret navn på cornerback er Troy Pride, men han kunne godt få en del mere opmærksomhed efter combine. Rygterne går på, at han godt kunne løbe en tid i 40 yard dashen på omkring 4.35 sekunder, hvilket ville være virkelig stærkt. Det kunne virkelig flytte ham op i draften.

Javelin Guidry, Utah
De fleste snakker om, at Henry Ruggs måske kan slå John Ross’ rekord på 40 yard dash, men der er også et par andre kandidater. Et af de bedste bud er den måske lidt mindre kendte Javelin Guidry fra Utah. Slotcornerbacken har en fortid som statsmester i både Texas og Californien, og han skulle være i stand til at løbe under 4.30. Spørgsmålet er så, om han kan komme helt ned på Ross’ 4.22.