
Det blev igen til et hjemmebanenederlag for Arizona Cardinals, men danske Hjalte Froholdt var forrygende.
Hjalte Froholdt fik i denne uge en samlet karakter på 67,6 af PFF, hvilket svarer til en rangering som nr. otte blandt alle kvalificerede centere i runden. Froholdt var igen super solid i løbespillet i denne runde, hvor danskeren fik karakteren 66,8, hvilket rangerer som niendebedste center i runden. I pass-blocking var Froholdt eminent i uge syv, hvor det blev til en karakter på hele 83,3, bedst af alle centere i runden. Vanvittigt flot af den store dansker, som har haft lidt udfordringer i pass-blocking indtil videre i sæsonen. Desuden blev Froholdt noteret for en hurry, et pressure og en penalty i kampen.
Herunder kan du som sædvanligt se nogle højdepunkter fra vores NFL-dansker.
Vi starter godt ud med et kæmpe pancake-block på en stakkels linebacker.
Lidt senere er Hjalte klar med sit trademark spil, hvor han kommer ud på ydersiden i et løbespil. Igen er det linebackeren Alex Singleton, der står for skud. Han bliver selvfølgelig krøllet fuldstændig sammen af den danske ørkenviking, der med sin blokering sørger for et stort spil.
I næste uge tager Froholdt og Co. til Dallas for at møde Cowboys.










