Normalt skal der gå mindst fem år, fra man stopper karrieren til en optagelse i NFLs Hall of Fame er mulig. Nu har de ændret reglerne.

Pro Football Hall of Fame som NFLs fineste selskab helt korrekt hedder offentliggjorde fredag en række ændringer til den fremtidige proces for indlemmelse i det fine selskab, herunder en kortere ventetid for trænere.

Helt konkret skal spillere stadig vente mindst fem år, før de kan indstilles, mens pensionerede trænere nu blot skal vente ét år.

Det betyder, at den seksdobbelte Super Bowl-mester Bill Belichick fra New England Patriots kan bliver indstillet og indlemmet samt modtage sin bronzebuste og guldjakke i Canton, Ohio så tidligt som august 2026.

Nomineringen for årgangen til indlemmelse i 2025 er allerede i gang, hvilket formentlig indikerer, at Belichick ikke vil være berettiget til næste sommers induktion, mens han altså kan indstilles i 2025 og få sin anerkendelse inden sæsonstarten året efter.

Hall of Fame komiteen fortalte også, at de fremover vil nominere en som finalist hvert år. For den nu 72-årige Belichick ligner det en stensikker indlemmelse i 2026, med mindre han tager et nyt trænerjob inden da.

Belichick ville under de gamle regler ikke være berettiget til indlemmelse før 2029.

Belichick nåede ikke det ultimate mål, nemlig at være den træner med flest sejre i karrieren. Den tilhører stadig Don Shula med 328, mens Belichick “kun” nåede 302. Til gengæld er her en oversigt med hans mest bemærkelsesværdige rekorder som træner:

Bill Belichick rekorder

  • Head coach for eneste 16-0 hold i grundspillet (2007)
  • Eneste træner med 3 Super Bowl sejre på 4 år
  • Flest playoff-sejre: 30
  • Flest playoff-sejre i træk: 10
  • Flest sejre i træk: 21
  • Mesterskaber som head coach: 6 (2001, 2003, 2004, 2014, 2016 og 2018)
  • Sejre i konference-finaler: 9 (2001, 2003, 2004, 2007, 2011, 2014, 2016, 2017 og 2018)
  • Kåret til årets træner: 3 (2003, 2007 og 2010)
  • Førte ligaen i sejre: 6 (2003, 2007, 2010, 2014, 2016 og 2017)
  • Flest sejre for New England Patriots: 302