10 ting vi lærte i uge 1: Rookie quarterbacks lignede rookies

0

NFL-sæsonen er undervejs, og vi fik både overraskelser, blowouts og tætte kampe. Og så var tre rookie quarterbacks i aktion for første gang med blandet succes.

  1. Game of inches
    Allerede i årets allerførste kamp blev vi vidner til vildt drama, da Ravens’ tight end Isaiah Likely var ganske få centimeter fra at kunne sende kampen mod Chiefs i overtime. Men Ravens udnyttede desværre for dem ikke de muligheder, de fik, og så trak Chiefs sig ud af opgøret med en sejr – de ligner igen en storfavorit i AFC
  2. Packers slipper med skrækken
    Allerede fredag var Packers og Eagles så i aktion, og det blev med en fremragende præstation af sidstnævntes Saquon Barkley, der scorede ikke færre end tre touchdowns i sin debut, der endte med en sejr til Eagles. For Packers var aftenen ved at blive en kæmpe katastrofe, da quarterback Jordan Love måtte udgå med en knæskade – heldigvis misser Love kun 3-6 uger. Det så værre ud.

    Læs også: Tanker fra Brasilien: Love Hurts
  3. Rookie quarterbacks lignede rookies
    Tre rookie quarterbacks startede for deres hold i uge 1, og det blev til en sejr og to nederlag. Ikke overraskende var det Caleb Williams, der blev den første rookie quarterback til at vinde i uge 1 siden David Carr i 2002. Men kigger man på stats var det Jayden Daniels, der var bedst på både yards og (løbe)touchdowns. Bo Nix havde det svært mod Seattles forsvar og kastede et par interceptions og løb for et enkelt touchdown. Fælles for dem alle var, at de lignede rookies – og det var jo helt som forventet. Giv dem tid – de kan alle tre blive gode allerede i år.
  4. Bryce Young og Panthers har et stykke vej endnu
    Hvis år 1 ikke var en succes, så havde Panthers-fans nok håbet, at Bryce Young hurtigt kunne vise forbedring i år to. Men quarterbacken havde en rigtig skidt start på sæsonen og ramte kun på 13 af sine 30 kast mod New Orleans Saints. Desuden kastede han to interceptions i en kamp, som Panthers tabte med 37 point. Der er altså et stykke vej endnu for Panthers og Young.

    Se også: Video: Yikes… Bryce Youngs mareridt fortsætter
  5. Zac Taylor i uge 1
    Var der andre end mig, der havde Bengals til 100 point i picks? Nej? Nå, men jeg havde lige glemt at tænke over, at Zac Taylor i sin tid som head coach for Cincinnati Bengals inden søndagens kamp var 1-9 i kampe i uge 1 og 2 i sæsonen. Nu er han 1-10, fordi Bengals fejlede totalt mod undertippede Patriots. Men husk nu; ingen panik! Og i det mindste leverede Ja’Marr Chase på trods af, at han ikke har trænet med i ugevis på grund af utilfredshed med sin kontrakt.
  6. Cardinals kan blive et problem
    Arizona og Hjalte Froholdt tabte til Buffalo Bills. Men de kan egentlig godt være tilfredse. For de hang i den grad med i Buffalo, og hvis de kan holde de niveau, så kan de altså godt blive svære at bide skeer med i NFC. Kampen bød i øvrigt på det første kick return til et touchdown med de nye kickoff-regler.

    Se også: Video: Historisk return touchdown
  7. Cowboys’ dyre stjerner leverede
    Dak Prescott og CeeDee Lamb har inden sæsonen indgået nye kontrakter til en samlet værdi af 376 millioner dollars, og søndag leverede Cowboys-angrebet så – heldigvis for Jerry Jones og co. 33 point blev det til fra Dallas, der slog Browns med 33-17. Til gengæld ser det altså stadig ikke specielt godt ud for Deshaun Watson og Cleveland.

    Læs også: Dak Prescott skriver under på rekordaftale
  8. Giants ser forfærdelige ud
    Godt ser det heller ikke ud for New York Giants, der mod Vikings og Sam Darnold endte med et nederlag på 28-6. Vikings gjorde, hvad der passede dem, og Daniel Jones kastede endnu en pick six. Siden Jones skrev under på sin nye kontrakt til 160 millioner dollars i 2023 har Jones nu ført Giants til én sejr og har siden underskriften kastet to touchdowns til sit eget hold – og tre touchdowns til modstanderne. Av av.
  9. AFC South kan blive giftig
    Texans og Colts spillede en meget underholdende – og god – kamp. Jaguars bød Dolphins op til dans, og Titans var godt på vej til at slagte Bears, inden Will Levis faldt sammen, og Bears fuldendte comebacket. Hvis Titans kan spille, som de gjorde i starten mod Bears, og de andre hold i divisionen kan holde niveau, så kan AFC South blive rigtig giftig – og jeg forventer, at den bliver rigtig tæt.
  10. No McCaffrey, no problem
    Lidt overraskende var Christian McCaffrey ikke at finde blandt de aktive spillere, da 49ers mandag aften startede sæsonen mod New York Jets. Men hvad gør man så? Man giver bolden 28 gange til upåagtede Jordan Mason og lader ham vinde kampen for sig. Masons 147 yards i kampen er allerede mere end halvdelen af, hvad han har præsteret i sin bedste hele sæson indtil videre.

    Kampen bød i øvrigt på et gensyn med Aaron Rodgers, der var god omend ikke forrygende i sit comeback. Det skal blive spændende at se, om den aldrende quarterback kan holde over en hel sæson.