Broncos og Falcons mødes i Hall of Fame-kampen

0

NFL-sæsonens første kamp kommer til at stå imellem Denver Broncos og Atlanta Falcons, når Hall of Fame-kampen spilles torsdag den 1. august.

Næste gang to NFL-klubber støder sammen, er det et opgør mellem Denver Broncos og Atlanta Falcons på Tom Benson Hall of Fame Stadium torsdag den 1. august.

Broncos og Falcons indleder med kampen knap et halvt år med football på programmet hver uge, men afslutter samtidig den årlige begivenhed, hvor de heldige udvalgte optaget i Hall of Fame. I år er det blandt andre Ed Reed, Tony Gonzalez og Champ Bailey, hvilket du kan læse mere om lige herunder.

***LÆS MERE: Otte optaget i Hall of Fame 2019

Hall of Fame-kampen giver os sjældent lov til at se de helt store stjerner i aktion, så det er mere end tvivlsomt, at vi får lov til at nyde stjerner som Julio Jones, Von Miller, Matt Ryan med flere. Men det er helt sikkert en uge, hvor der lagt op til fest, når guldjakkerne finder plads på ryggen af det nyeste kuld i football-historien.