Ed Reed, Champ Bailey og Tony Gonzalez er blandt de i alt otte optagne i dette års Hall of Fame.

I september blev 92 spillere og 11 trænere nomineret til dette års Hall of Fame-klasse. Den gruppe blev i starten af januar skåret ned til 15 finalister i den normale kategori samt tre i korifæ-kategorien.

Og nu har vi fundet dem, der bliver optaget i Hall of Fame i år.

Pro Football Hall of Fame har stemt det maksimale antal på fem spillere ind fra den normale kategori, hvoriblandt vi finder den mangeårige Ravens-safety Ed Reed og tight end Tony Gonzalez. Derudover blev de tre korifæer også stemt ind, da over 80 procent stemte for.

Herunder får du oversigten over de i alt otte store NFL-personligheder, der til sommer får overrakt en guldjakke ligesom Morten Andersen.

Den normale kategori:

Champ Bailey, cornerback
1999-2003 Washington Redskins, 2004-2013 Denver Broncos

Tony Gonzalez, tight end
1997-2008 Kansas City Chiefs, 2009-2013 Atlanta Falcons

Ed Reed, safety 
2002-2012 Baltimore Ravens, 2013 Houston Texans, 2013 New York Jets

Ty Law, cornerback
1995-2004 New England Patriots, 2005, 2008 New York Jets, 2006-07 Kansas City Chiefs, 2009 Denver Broncos

Kevin Mawae, center
1994-97 Seattle Seahawks, 1998-2005 New York Jets, 2006-09 Tennessee Titans

Korifæ-kategorien:

Johnny Robinson, safety
1960-1971 Dallas Texans/Kansas City Chiefs

Pat Bowlen, ejer
1984-i dag Denver Broncos

Gil Brandt
Vice President of Player Personnel – 1960-1988 Dallas Cowboys
Contributor – 1995-i dag på NFL.com

https://twitter.com/Gil_Brandt/status/1091836345008484352