Black Monday har ramt NFL, og det er lig med trænerfyringer. Gul Klud giver dig her overblikket over, hvilke trænere der har fået sparket.

Cincinnati Bengals: Marvin Lewis har fået sparket efter 16 sæsoner i spidsen for Bengals, hvor det ikke blev til en eneste sejr i slutspillet.

 

Cleveland Browns: Hue Jackson blev fyret af Browns midt i sæsonen efter to en halv sæson med blot tre sejre.

 

Denver Broncos: Vance Joseph er blevet fyret af Broncos efter to sæsoner, der begge er endt med flere nederlag end sejre.

 

Green Bay Packers: Mike McCarthy blev smidt på porten lidt over halvvejs i sæsonen efter en skuffende sæson. Han var cheftræner for Packers i 13 sæsoner

.

Miami Dolphins: Adam Gase er fortid i Miami efter tre sæsoner. Han kom til grundet hans evne til at udvikle quarterback, men det blev aldrig den store succes med Tannehill

 

New York Jets: Todd Bowles fik fire år i Jets, hvor det gik ned ad bakke efter en stærk debutsæson, der desværre ikke var nok til slutspillet.

 

Tampa Bay Buccaneers: Dirk Koetter fik sparket efter tre år i Tampa Bay, hvor han aldrig for alvor formåede at forløse klubbens potentiale.

 

Arizona Cardinals: Efter kun én sæson i spidsen for Arizona Cardinals er Steve Wilks blevet fyret. Det blev til blot tre sejre i den ene sæson, hvilket var dårligst af alle i NFL.

 

Koordinatorfyringer:

Atlanta Falcons: Kun syv sejre og en misset slutspilsplads er ikke tilfredsstillende i Atlanta, hvor Falcons har fyret koordinatortrioen Steve Sarkisian, Marquand Manuel og Keith Armstrong.

 

Detroit Lions: Efter en skuffende sæson har Lions og offensiv koordinator Jim Bob Cooter valgt at gå hver til sit.