Køb NFL GamePass
Forside Fyring Jets smider Todd Bowles på porten

Jets smider Todd Bowles på porten

0

New York Jets har fyret cheftræner Todd Bowles efter fire sæsoner i klubben. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

2018-sæsonen blev den sidste for 55-årige Todd Bowles i spidsen for New York Jets.

Sent søndag aften offentliggjorde AFC East-klubben, at den havde sagt farvel til den nu tidligere cheftræner efter fire år. Det meddeler klubben i en kort pressemeddelelse.

Få NFL GamePass til halv pris

Jeg vil gerne takke træner Todd Bowles for hans dedikation til New York Jets de seneste fire år, siger Jets’ administrerende direktør, Christopher Johnson, i pressemeddelelsen.

Bowles havde en fremragende debutsæson i Jets i 2015, hvor han førte holdet til ti sejre, men alligevel missede slutspillet. Siden er resultaterne gået gevaldigt ned ad bakke, og fyringen kommer ikke som nogen overraskelse.

LÆS OGSÅ: Buccaneers fyrer Dirk Koetter

Cheftrænerjobbet i New York var Bowles’ første af slagsen, og han har tidligere haft adskillige trænerroller på forskellige hold med sine styrker i det defensive. Før Jets var han defensiv koordinator i Arizona Cardinals.