Blot to år efter holdets Super Bowl-deltagelse har Panthers-ejer, Jerry Richardson, fyret sin General Manager, Dave Gettleman.

Dave Gettleman har været ansat i de seneste fire sæsoner hos Carolina Panthers-franchiset, og ved hans ledelse har Panthers opnået tre slutspilplaceringer og en Super Bowl-deltagelse. Før sin tiltrædelse som General Manager var holdet blot avanceret til slutspillet fire gange i de forhenværende 18 år. Men den sublime statistik har tilsyneladende ikke kunne holde Gettleman i jobbet, eftersom han er blevet fyret mandag-aften, dansk tid:


”Efter længe at have overvejet vores football-anliggender har jeg besluttet at fritstille Gettleman fra sine pligter som General Manager. Jeg vil gerne takke Dave for sin rolle i holdets seneste succes. Timingen er naturligvis ikke ideel, men vi føler os nødsaget til at træffe denne beslutning.” Udtaler holdejer, Jerry Richardson, i en officiel pressemeddelelse.
Tidligere i denne off season har Panthers måtte se flere højtstående medlemmer af organisationen forlade holdet. Heriblandt Dave Gettlemans assisterende general manager, Brandon Beane, der tog over som general manager hos Buffalo Bills.


Fyringen af Gettleman indtræffer kort tid før holdet påbegynder sine forberedelser til 2017-sæsonen, og det er uomtvisteligt dét, som Richardson henviser til, når han beklager beslutningens dårlige timing.
Gettleman er den tredje General Manager, som må lade livet før 2017-sæsonen efter at Bills fyrede Doug Whaley dagen efter 2017-Draften, og Chiefs senest fritstillede John Dorsey i juni. Det hører til sjældenhederne, at holdene skifter i den sportslige ledelse mellem draftens afslutning og den efterfølgende sæson, hvilket gør de tre skifte bemærkelsesværdige.
Beslutningen vækker begejstring hos en tidligere bekendt i Carolina, nuværende free agent running back, DeAngelo Williams: