Efter kun en enkelt sæson, har Tennessee Titans valgt at fritstille den tidligere Atlanta Falcons WR, Julio Jones.

En af NFL-historiens største talenter på Wide Receiver-positionen, Julio Jones, skal, ifølge Dianna Rusini og Adam Schefter, finde sig en ny arbejdsgiver – hans kontrakt med Tennessee Titans er nemlig blevet ophævet.

Det sker under et år efter, at Titans erhvervede sig Jones på et trade fra Atlanta for et andet- og et fjerderundevalg. Det trade har altså ikke givet valuta for pengene for Titans, der altså nu har valgt at skille sig af med Julio uden kompensation.

Julio skuffede fælt i sin første og sidste sæson som medlem af Titans-holdet, da han pga. skader kun optrådte i 10 kampe, hvori han ikke præsterede mere end 31 grebne bolde for 434 yards for 1 touchdown.

Jones’ løn for den kommende 2022-sæson var 11,5 millioner dollar, hvoraf kun 2 af dem var garanterede, og Titans sparer således 9,5 millioner dollar mod lønlofet.

Med to sæsoner i træk, hvor han maks har optrådt i 10 kampe uden at gribe for mere end 771 yards, er der mange, der tvivler på, hvor meget den nu 33-årige WR har tilbage i tanken. I hvert fald er der nok ikke mange, der mener han ville kunne leve op en produktion, der retfærdiggør en løn på 11,5 millioner dollar, hvorfor Titans nok også har stoppet samarbejdet.

Jones er ikke den eneste tidligere All Pro-spiller, Titans har fritstillet denne Free Agency.

I sin imponerende karriere, der startede i 2011, har Julio Jones sat flere NFL-rekorder. I alt har han også formået at gribe bolde for over 13.000 yards, hvilket har affødt 61 touchdowns.

Vi har givet alle klubskiftene karakterer. Du kan se dem her.