
Juwan Johnson skal ingen steder. Den 28-årige tight end har forlænget sin aftale med New Orleans Saints, som nu løber i de kommende tre sæsoner.
New Orleans Saints og Juwan Johnson er nået til enighed om en treårig kontraktforlængelse.
Hvis Juwan Johnson opfylder sine præstationsbetingede klausuler, så kan han tjene i omegnen af 235 millioner danske kroner ($34.5 mio.). Johnson er garanteret at modtage cirka 145 millioner danske kroner ($21.25 mio.).
Juwan Johnson har tilbragt sine første fem sæsoner i NFL hos New Orleans Saints, og han leverede sin hidtil mest produktive sæson i fjor. Den 28-årige tight end medvirkede i alle 17 kampe i grundspillet, hvori han greb 50 bolde for 548 yards og tre touchdowns.
Samlet set står Juwan Johnson noteret for 146 grebne bolde for 1.622 yards og 18 touchdowns. Med kontraktforlængelsen i hus kan Johnson se frem til at bygge videre på sin Saints-arv og forbedre sine statistikker.
Det er også forventningen, at Juwan Johnson skal starte som tight end for Saints i 2025. Foruden Johnson råder Saints også over schweizerkniven Taysom Hill og Foster Moreau på tight end-positionen.