New England Patriots har gang i kreditkortet fra starten af free agency. Først hjælpe til angrebet med Jonnu Smith, og nu bliver forsvaret hjulpet af defensive tackle Davon Godchaux, der kommer til fra Dolphins.

New England Patriots missede i 2020 for første gang i mange, mange år slutspillet, og det virker de fast bestemte på at ændre.

Derfor skal der nyt talent til holdet på både forsvars- og angrebssiden. Tidligere på aftenen blev det kendt, at tight end Jonnu Smith får en monsteraftale for at blive Cam Newtons nye bedste ven henover midten.

Nu er det den defensive linje, der får ekstra kvalitet i form af defensive tackle Davon Godchaux, der kommer til fra Miami Dolphins. Godchaux får en toårig aftale med en værdi på op mod 16 millioner dollar.

Davon Godchaux var et femterundevalg i 2017-draften, men han viste hurtigt gode evner mod løbet, og i 2018 og 2019 var han fast starter på Dolphins’ defensive linje.

I 2020 blev det dog kun til fem kampe for Godchaux, inden en biceps-skade kostede ham resten af sæsonen.